Kinesiske Liu Xiaobo er meget vestligt orienteret, og derfor kan det få den modsatte effekt, at han har fået tildelt Nobels fredspris. Det vurderer en ekspert.
Den kinesiske aktivist Liu Xiaobo har fredag fået Nobels fredspris for sin kamp for menneskerettigheder og demokrati i Kina. Men hans forbillede er vesten, og derfor kan det måske have den modsatte effekt af det, man håber.
Sådan lyder vurderingen fra lektor i international politik fra Aarhus Universitet Clemens Stubbe Østergaard. For det er ikke lige til at overføre et vestligt demokrati til Kina, forklarer han.
- Vi præmierer det, vi kan genkende, og Lius tanker ligner meget, hvordan vi i vesten mener, at et politisk system bør se ud. Det er dog ikke sikkert, at det er særlig velegnet i kinesisk sammenhæng, siger han.
Samtidig siger Clemens Stubbe Østergaard, at de 300 personer, som i første omgang skrev under på Liu Xiaobos Charter 08 fra 2008, er en udvalgt gruppe, og at selvom hans holdninger er sympatiske, så har han ikke den store forbindelse til den brede befolkning.
- Befolkningen i Kina er i øjeblikket ikke så optaget af demokrati og menneskerettigheder, som Liu er. De er mere optaget af materiel fremgang og et bedre retssystem, siger lektoren fra Aarhus Universitet.
Clemens Stubbe Østergaard siger samtidig, at Liu Xiaobo er visionsmand, men mangler politisk fornemmelse og ikke søger kompromiser, men blandt andet vil gøre helt op med det kinesiske styres magtmonopol - det vil sige "regime change".
- Prisen kan gøre, at han bliver yderligere associeret med udlandet, og det vil en del kinesere reagere på, og så kan han på den måde gøres suspekt, siger han.
/ritzau/