Annonce
Udland

G7-lande vil gøre 2021 til et vendepunkt for planeten

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, var vært for G7-mødet. Her ses han i samtale med USA's præsident, Joe Biden. Foto: Phil Noble/Reuters

Syv af verdens største økonomier lover at hæve klimamål for 2030 efter topmøde i England.

G7-landene forpligter sig til at sætte mere tempo på indsatser for at mindske klimaforandringerne.

Det fremgår af en sluterklæring fra weekendens G7-topmøde i England.

Ifølge erklæringen skal 2021 være "et vendepunkt for vores planet".

Derfor forpligter landene sig til at sikre grøn omstilling og mindske udledningen af drivhusgasser. Udledningen af drivhusgasser skal gå i nettonul hurtigst muligt og senest i 2050, hedder det i erklæringen.

- Vi har alle forpligtet os til at hæve vores 2030-mål, lyder det fra G7-landene.

G7 er et forum af syv af verdens største økonomiske magter. Det er USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

De har holdt møde over weekenden i landsbyen Carbis Bay i det sydvestlige England.

Det er første gang i næsten to år, at G7-landenes stats- og regeringschefer har mødtes fysisk.

G7-landene forpligter sig også til at opfylde et gammelt løfte om 100 milliarder dollar årligt i klimastøtte.

Støtten skal gå til at hjælpe fattigere lande med at skære i CO2-udledningerne og modvirke effekterne af global opvarmning.

Den britiske miljøforkæmper David Attenborough, som blandt andet er den letgenkendelige stemme i BBC's udsendelser om vores blå planet, har søndag under mødet opfordret lederne til øjeblikkelig handling.

- Vi ved, hvad der sker med vores planet. Og vi kender til mange af de ting, vi skal gøre i dette årti.

- At tackle klimaforandringer er lige så meget en politisk og kommunikativ udfordring, som det er en forskningsmæssig eller teknisk udfordring. Vi har evnerne til at håndtere det i tide. Alt, vi har brug for, er den globale vilje til det, siger han til G7-lederne i en videooptagelse.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, giver USA's præsident, Joe Biden, en del af æren for, at diskussioner er gået nemt i løbet af weekendens møde.

- Vi kan arbejde på løsninger på problemerne med nyt momentum. Og jeg synes, det er rigtig godt, at vi er blevet mere konkrete ved denne G7-samling, siger hun.

Hun uddyber, at eksempelvis klimadiskussioner er gået nemmere med Joe Biden end med forgængeren Donald Trump. Det skyldes, at Biden har sørget for, at USA igen er en del af den globale klimaaftale fra Paris.

Lederne blev ikke enige om et mål for udfasningen af kul. Men det ændrer ifølge Merkel ikke på, at der er tale om en "stærk forpligtelse" på klimaområdet.

  • G7 summit in Cornwall
    Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, var vært for G7-mødet. Her ses han i samtale med USA's præsident, Joe Biden. Foto: Phil Noble/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand