Annonce
Udland

Gæst bortvist fra bar i Mexico: Anholdt for brand med 11 døde

Baren i San Luis Rio Colorado brændte næsten ned til grunden. 11 mennesker omkom i branden. Foto: Alberto De La Hoya/Ritzau Scanpix
En mand mistænkes for at have sat ild til en bar i det nordlige Mexico, efter at han blev bortvist fra stedet.

11 personer har mistet livet i en brand på en bar i grænsebyen San Luis Rio Colorado i det nordlige Mexico.

Branden var efter politiets vurdering påsat.

En mand er blevet anholdt, fortæller borgmesteren i San Luis Rio Colorado, Santos Gonzales. Kort inden branden blev manden bortvist fra baren, angiveligt fordi han havde chikaneret de kvindelige gæster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han menes at have kastet en molotovcocktail mod værtshuset, som i den forbindelse brød i brand.

Branden fandt sted i de tidlige morgentimer lørdag.

Blandt de omkomne er fire kvinder og syv mænd. En af de omkomne havde amerikansk statsborgerskab - muligvis dobbelt amerikansk-mexicansk statsborgerskab.

Det oplyser statsanklageren i delstaten Sonora, hvor San Luis Rio Colorado ligger. En anden af de omkomne var kun 17 år.

Alderen på de øvrige ofre fremgår ikke. Det er heller ikke oplyst, hvor gammel den formodede gerningsmand er.

Ud over de dræbte er fire personer kommet til skade. De blev indlagt på hospitalet, hvor de lørdag blev behandlet for deres kvæstelser.

Ifølge statsanklageren i Sonora er den mistænkte en ung mand, som var stærkt beruset på gerningstidspunktet. Han forlod baren, da han var blevet bortvist, men vendte senere tilbage til stedet.

Det var her, han kastede det, der formodes at have været en molotovcocktail, mod bygningen, hvor baren ligger. Det fremgår af en udtalelse fra anklagemyndigheden.

En molotovcocktail er en hjemmelavet brandbombe, som typisk består af en glasflaske, der er fyldt med en brandbar væske, samt en klud, der fungerer som lunte og leder ild ned til væsken.

San Luis Rio Colorado ligger i det nordøstlige hjørne af Mexico ved grænsen til USA og op mod den amerikanske delstat Arizona.

Byen har 176.000 indbyggere.

/ritzau/Reuters

  • MEXICO-CRIME-FIRE
    Baren i San Luis Rio Colorado brændte næsten ned til grunden. 11 mennesker omkom i branden. Foto: Alberto De La Hoya/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t