Annonce
Udland

Græske konservative ventes at tage magten i anden valgrunde

Kyriakos Mitsotakis, der leder det græske parti Nyt Demokrati, var lørdag på gaden i Athen for at føre valgkamp. Foto: Michael Varaklas/Ritzau Scanpix
Søndagens valg i Grækenland holdes i skyggen af en ulykke med en migrantbåd, hvor hundredvis frygtes døde.

Søndag går grækerne til valgurnerne for anden gang på lidt over en måned for at vælge nyt parlament, og den tidligere premierminister Kyriakos Mitsotakis' konservative parti ventes at kunne sikre sig magten.

Valget holdes i skyggen af en migrantbåds forlis 14. juni, hvor hundredvis af mennesker frygtes omkomne ud for det sydlige Grækenland.

Tragedien er en af de værste i årevis, og den har fremstillet, hvor splittede de græske partier er over migration.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mitsotakis' parti, Nyt Demokrati, vandt den første valgrunde 21. maj, men sikrede sig ikke det absolutte flertal, der skal til for at få magten uden at danne en koalitionsregering.

Det udløste en anden valgrunde med andre regler, der gør det lettere for vinderpartiet at sikre sig flertal i det græske parlament, der har 300 pladser.

Mitsotakis, der har været premierminister siden 2019, trådte tilbage og et forretningsministerium tog over efter valget i maj.

Meningsmålinger de seneste dage har vist, at Nyt Demokrati får 40 procent af stemmerne.

Det venstreorienterede Syriza med Alexis Tsipras i spidsen sakker bagud og står til omkring 20 procent af stemmerne. Partiet havde magten i Grækenland fra 2015 til 2019.

Valgstederne åbner søndag morgen klokken 07.00 lokal tid og lukker 12 timer senere. Der ventes et resultat omkring klokken 19.00 dansk tid.

Tragedien ud for den græske kyst har skubbet andre temaer i valgkampen til side. Blandt de temaer, der var fremtrædende inden tragedien, er stigende leveomkostninger og en dødelig togulykke i februar, der udstillede mangler i Grækenlands offentlige transportsystem.

Redningsfolk fandt 104 overlevende, men op til 750 mennesker menes at have været stuvet sammen på et faldefærdigt fartøj, der sank på vej fra Libyen til Italien.

Båden blev skygget af den græske kystvagt, inden den sank. Kystvagten siger, at alle om bord på båden havde sagt nej til tilbud om hjælp.

Mitsotakis, hvis regering har slået hårdt ned på migration, siger, at "usle menneskesmuglere" har ansvaret for katastrofen, mens han roser kystvagten for at redde folk.

Tsipras har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor kystvagten ikke greb ind tidligere. Da Syriza tidligere havde magten i Grækenland, kom mere end en million flygtninge og migranter til græske øer i et forsøg på at nå Europa mellem 2015 og 2016.

/ritzau/Reuters

  • Greece Elections
    Kyriakos Mitsotakis, der leder det græske parti Nyt Demokrati, var lørdag på gaden i Athen for at føre valgkamp. Foto: Michael Varaklas/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt