Annonce
Udland

Greenpeace: Rusland lukker første sag mod aktivister

Foto: Scanpix / Olga Maltseva /Scanpix

Rusland har officielt indledt arbejdet med at lukke kriminalsagerne mod 30 Greenpeace-aktivister, der er omfattet af en amnestilov, som det russiske parlament for nylig har vedtaget.

Miljøaktivisterne, blandt dem danske Anne Mie Roer Jensen, har siddet fængslet i månedsvis for en protestaktion mod russiske olieboringer i Det Arktiske Ocean i september.

- Den første aktivist har i dag fået den gode nyhed om, at undersøgelseskommissionen har lukket sagen imod dem, siger Maria Favorskaja, talskvinde for Greenpeace til AFP.

Tidligere tirsdag citerede det franske nyhedsbureau den russiske talskvinde for, at tre aktivister havde fået denne besked.

Den pågældende aktivist er ikke navngivet, og Greenpeace i Danmark ønsker ikke at oplyse, hvem det er.

Der skulle imidlertid fortsat være administrative hindringer for hjemrejsen.

- Der resterer stadig administrative skridt, blandt andet skal de have udrejsevisum, før de kan forlade landet, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace.

Miljøorganisationen venter, at de øvrige aktivister fra skibet Arctic Sunrise snart vil modtage samme melding som den aktivist, hvis sag blev løst tirsdag.

Greenpeace' arktisansvarlig i Danmark mener, at den danske tredjestyrmand på Arctic Sunrise bør kunne være hjemme før nytår.

- Hun ser frem til at komme hjem. Hun er stadig i Sankt Petersborg, og hun kommer ikke hjem før jul.

- Når det alene handler om administration, så bør de russiske myndigheder tage sig sammen, så Anne Mie kan fejre nytår i Danmark, siger Jon Burgwald.

Aktivisterne har siddet varefængslet og været anklaget for pirateri, hvilket senere blev ændret til hooliganisme, der giver en kortere straf i Rusland.

Ifølge det russiske medie Pravda skulle aktivisterne mandag have fået besked om, at udstedelsen af visa var nært forestående, og dermed skulle de snart kunne forlade Rusland.

/ritzau/AFP

  • Foto: Scanpix / Olga Maltseva /Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg