Hæves gældsloftet i USA ikke kan det udløse recession vurderer chefstrateg

Demokratiske og republikanske politikere forsøger i disse dage at nå til enighed om en aftale, der igen skal hæve gældsloftet i USA.

Gældsloftet er et politisk bestemt loft for, hvor meget den amerikanske stat kan låne.

Det er uklart, hvor meget tid parterne har at løbe på. Det amerikanske finansministerium har tidligere advaret om, at det ikke længere vil kunne betale regningerne 1. juni.

Skulle det ikke lykkedes parterne at blive enige om en ny aftale for gældsloftet - der i øjeblikket lyder på 31.400 milliarder dollar - kan det betyde amerikansk statsbankerot.

Det siger chefstrateg i Sterna Capital Partners Mikael Olai Milhøj.

- Det vil blive totalt kaos, og det er ikke en situation, som vi har været i før. USA er verdens største og vigtigste økonomi, og det finansielle system er baseret på dollaren, siger han.

Han vurderer, at vil kunne udløse en verdensomspændende recession, "hvis tæppet hives væk under fundamentet for det dollarbaserede finansielle system".

Risikoen for, at det rent faktisk sker, er dog "meget lille", lyder det fra Mikael Olai Milhøj.

- Det amerikanske gældsloft er typisk et tema en gang om året. Risikoen for ikke at nå en aftale er et godt politisk pressionsmiddel, men ingen politikere har i sidste ende interesse i at lade den amerikanske stat gå bankerot.

Fredag lyder det ifølge Reuters også fra en amerikansk embedsmand, at Det Hvide Hus og Kongressen er på vej til at lægge sidste hånd på en aftale om at hæve gældsloftet i to år.

Samtidigt vil man sætte et loft på størstedelen af det offentlige forbrug.

Det amerikanske gældsloft blev indført i 1917 - siden 1969 har Kongressen over 70 gange enten permanent eller midlertidigt hævet gældsloftet eller ændret betingelserne for det.

Spørgsmål: Kan man blive ved med at hæve gældsloftet?

- Ja. For gældsloftet siger ikke noget om, om man har en økonomisk holdbar politik eller ej. Det er en politisk begrænsning, der ikke er funderet i økonomisk videnskab. Men de offentlige udgifter er altid større end de offentlige indtægter i USA. Så der har politikerne noget at forholde sig til, siger han.

/ritzau/