Annonce
Udland

Hamas afviser at forhandle om gidsler mens krigen raser

Israelske soldater går gennem en gade i Gazastriben, hvor der er fortsatte kampe mellem israelske styrker og Hamas. Foto: -/Ritzau Scanpix
Israel er klar til en ny våbenhvile for at få gidsler fri. Men Hamas afviser at forhandle, mens der er kampe.

Israel er klar til at indgå en ny humanitær pause i kamphandlingerne og sende mere nødhjælp til Gazastriben mod til gengæld at få frigivet israelske gidsler.

Det siger Israels præsident, Isaac Herzog, ifølge en meddelelse fra præsidentkontoret.

- Ansvaret ligger fuldt og helt hos (Hamas-leder Yahya) Sinwar og Hamas-ledelsen, siger Herzog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men en højtstående repræsentant for den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse afviser at forhandle med Israel, så længe krigen fortsætter.

- Vi afviser kategorisk enhver form for forhandling om fangeudveksling under det fortsatte israelske folkedrab, siger Hamas-repræsentanten, Basen Naem.

- Vi er dog åbne for ethvert initiativ, der bidrager til at stoppe aggressionen mod vort folk og åbne grænseovergangene for at få nødhjælp ind og give lindring til det palæstinensiske folk, siger han.

Dødstallet i Gazastriben nærmer sig 20.000.

En gruppe kvinder tager sig af søsteren (i midten) til den palæstinensiske journalist Adel Zorob, som blev dræbt af et angreb i Gazastriben natten til tirsdag. Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix

I den nordlige del af Gazastriben er et af de sidste fungerende hospitaler, al-Alhi, nu ude af drift. Det siger hospitalets direktør, Fadel Naim, til nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Han fortæller, at israelske soldater indtog hospitalet og anholdt både læger, sygeplejersker og patienter.

Det har "sat hospitalet ud af spillet", siger han.

- Vi kan ikke modtage patienter eller sårede, siger Fadel Naim.

Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret oplysningen.

Tirsdag meddeler sundhedsministeriet i Gazastriben, der er kontrolleret af Hamas, at der er registreret 19.667 dræbte i den krig, der begyndte 7. oktober.

Over 52.000 andre er sårede.

Tallene kan ikke bekræftes fra uafhængigt hold. Men ifølge FN og andre iagttagere har Hamas' opgørelser tidligere vist sig at være nogenlunde korrekte.

Senere tirsdag ventes FN's Sikkerhedsråd igen at stemme om et resolutionsforslag, der kræver omgående våbenhvile i krigen mellem Israel og Hamas.

Der bor omkring 2,3 millioner mennesker i det tæt bebyggede palæstinensiske territorium.

Ifølge FN er over 80 procent af befolkningen i Gazastriben sendt på flugt fra deres hjem på grund af den israelske militæroffensiv.

Tirsdag har Hamas igen skudt raketter mod Israel. I kystbyen Tel Aviv gik luftalarmen i gang for første gang i flere dage, meddeler Israels hær ifølge nyhedsbureauet dpa.

Der var ikke umiddelbart meldinger om dræbte eller sårede.

Ifølge det israelske militærs vurderinger er der affyret over 12.500 raketter fra Gazastriben mod Israel siden 7. oktober, hvor Hamas gennemførte et større angreb mod Israel. Over 1200 mennesker blev dræbt og omkring 240 gidsler tvunget med til Gazastriben.

Angrebet udløste den store israelske offensiv, der stadig er i gang.

/ritzau/Reuters

  • ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT
    Israelske soldater går gennem en gade i Gazastriben, hvor der er fortsatte kampe mellem israelske styrker og Hamas. Foto: -/Ritzau Scanpix
  • TOPSHOT-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT
    En gruppe kvinder tager sig af søsteren (i midten) til den palæstinensiske journalist Adel Zorob, som blev dræbt af et angreb i Gazastriben natten til tirsdag. Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud