Annonce
Udland

Hamas: USA er ansvarlig for israelsk angreb mod hospital

Billedet her viser internt fordrevne, som har taget ophold ved al-Shifa-hospitalet i den nordlige del af Gazastriben. Billedet er fra onsdag i sidste uge. Foto: Stringer/Reuters

USA's meldinger om al-Shifa-hospitalet var i praksis et grønt lys til en israelsk indtrængen, siger Hamas.

Den amerikanske regerings påstande om, at den væbnede palæstinensiske gruppe Hamas bruger al-Shifa-hospitalet i Gaza By til militære formål er intet andet end et grønt lys til, at Israel kan sende sine soldater ind på hospitalet.

Sådan lyder det natten til onsdag fra Hamas, efter at Israels forsvar har oplyst, at det vil udføre en aktion på hospitalet.

- Vi holder de invaderende magter og USA's præsident Biden helt ansvarlige for Israels indtrængen på Gaza Bys al-Shifa-hospital, lyder det fra Hamas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Israels militær skrev kort forinden på det sociale medie X, at det udfører en "præcis og målrettet" aktion mod Hamas i et område inde på al-Shifa-hospitalet i Gaza.

Israels militær, der også kaldes IDF, skriver på X, at aktionen er baseret på efterretningsinformation og en operationel nødvendighed.

- IDF's styrker inkluderer lægehold og arabisktalende, der har gennemgået specifik træning for at forberede sig til dette specifikke og sårbare miljø med intentionen om, at der ikke sker skade på de civile, der bruges af Hamas som menneskelige skjold, lyder det fra det israelske militær på X.

Den amerikanske regering oplyste tirsdag aften, at dets efterretningstjenester mente at vide, at Hamas benytter hospitalet til militære formål.

Al-Shifa-hospitalet ligger i den nordlige del af Gazastriben i den tætbebyggede Gaza By.

Adskillige civile har taget ophold på hospitalet, efter at de er blevet fordrevet fra deres hjem andre steder i den palæstinensiske enklave. Ud over de internt fordrevne er der også sundhedspersonale og patienter på hospitalet.

Israel beskylder Hamas, den væbnede palæstinensiske gruppe i Gazastriben, som Israel har svoret at udslette, for at gemme sig under hospitalet og i praksis bruge de civile som menneskelige skjold.

Hamas angreb Israel 7. oktober, hvor 1200 mennesker ifølge Israel mistede livet. Siden har Israel tæppebombet Gazastriben for at komme den islamistiske gruppe til livs.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben, som er styret af Hamas' politiske gren, har flere end 11.000 mennesker mistet livet i de israelske bombardementer.

/ritzau/Reuters

  • Smoke rises as displaced Palestinians take shelter at Al Shifa hospital, amid the ongoing conflict between Hamas and Israel, in Gaza City
    Billedet her viser internt fordrevne, som har taget ophold ved al-Shifa-hospitalet i den nordlige del af Gazastriben. Billedet er fra onsdag i sidste uge. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t