BP øverste direktør, Tony Hayward, træder tilbage til oktober. Han afløses af Bob Dudley.
BP øverste direktør, Tony Hayward, træder tilbage til oktober. Han afløses af Bob Dudley, oplyser den britiske oliegigant.
Beslutningen kommer, efter at BP har lidt enorme tab og fået voldsom kritik som følge af oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.
BP oplyser, at firmaet i årets andet kvartal har haft tab på cirka 100 milliarder kroner.
Desuden hensætter BP cirka 200 milliarder kroner til at dække udgifterne til at rydde op efter oliekatastrofen.
For at skaffe penge til de store udgifter vil BP i løbet af de kommende 18 måneder sælge ud af firmaets værdier for cirka 180 milliarder kroner.
/ritzau/AFP