Annonce
Udland

Helikoptere redder strandede fra oversvømmelser i New Zealand

En mand padler gennem sit lokalområde i byen Napier, der ligger på den østlige kyst af den nordlige ø i New Zealand. I alt meldes fem personer døde, efter landet er blevet ramt af ekstremt vejr. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Yderligere én er meldt død, efter at ekstremt uvejr har ramt New Zealand. Dermed har i alt fem mistet livet.

Yderligere én person er bekræftet død i kølvandet på cyklonen Gabrielle, der har ramt New Zealand.

Dermed er i alt fem personer meldt omkommet, efter at ekstremt vejr har præget landet de seneste uger.

10.000 mennesker har måttet forlade deres hjem i området, hvor dele af vejnettet er ødelagt, og huse er kollapset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tusindvis af husstande er uden strøm.

Politiet har torsdag oplyst, at én person er død efter at være blevet fanget af oversvømmelserne i regionen Gisborne.

Tidligere er en brandmand meldt død, efter at et hus kollapsede i det nordlige Auckland.

New Zealand er lige nu i undtagelsestilstand på grund af cyklonen, der søndag ramte den nordlige kyst. Flere personer er meldt savnet, og det forventes, at dødstallet kan stige yderligere.

Og mere kraftig regn er i vente.

Torsdag kan der ifølge New Zealands meteorologiske service, MetService, falde op til 40 millimeter regn i timen i områder, der allerede er oversvømmet.

Militærhelikoptere har reddet hundredvis af strandede personer.

Myndighederne vurderer, at 10.500 personer er blevet evakueret, mens mindst 9000 er blevet hjemløse i kølvandet på cyklonen.

Cyklonen har hovedsageligt ramt den nordlige af de to primære newzealandske øer.

Beboere i de hårdest ramte områder opfordres af myndighederne til at spare på vand og fødevarer, da der kan komme mangel på fornødenheder.

Landets premierminister, Chris Hipkins, er torsdag ankommet til Gisborne - et af de hårdt ramte områder. Det er hans første besøg i området, hvor han med egne øjne skal se, hvordan lokale arbejder for at minimere skaderne af cyklonen.

/ritzau/AFP

  • En mand padler gennem sit lokalområde i byen Napier, der ligger på den østlige kyst af den nordlige ø i New Zealand. I alt meldes fem personer døde, efter landet er blevet ramt af ekstremt vejr. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion