Annonce
Udland

Hizbollah-leder lover sejr til Assad i Syrien

Foto: -Scanpix /Scanpix

Lederen af den militante shiamuslimske Hizbollah-bevægelse, Hassan Nasrallah, lover, at hans mænd vil blive i Syrien til det sidste og sørge for en sejr til Syriens præsident, Bashar al-Assad, i dennes mere end to år lange konflikt med oprørere.

- Vi vil fortsætte til vejens ende, vi accepterer dette ansvar og vil acceptere alle ofre og forventede konsekvenser ved denne position, siger Hassan Nasrallah, der lørdag udtaler sig i en video optaget et ukendt sted.

- Vi vil være dem, der bringer sejren i hus, om Gud vil det. Denne kamp er vores, og jeg lover jer en sejr, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den militante bevægelse, der har hjemme i nabolandet Libanon, spiller en større og større rolle i krigen i Syrien.

Torsdag bad oprørerne om forstærkninger for at bekæmpe, hvad de kalder en "invasion" fra Hizbollah, efter at Assads styrker sammen med et stort antal Hizbollah-soldater har iværksat en omfattende offensiv mod den strategisk vigtige grænseby, Qusair.

Kampene om byen forventes at kunne vende borgerkrigens gang.

En talsmand for oprørerne fortæller til nyhedsbureauet dpa, at hele 2000 Hizbollah-militante deltager i kampene ved Qusair.

Kampene om byen har ført til de hårdeste sammenstød i flere måneder, og Hizbollahs øgede rolle i krigen har spredt sekterisk vold på tværs af grænserne i Mellemøsten.

Udviklingen bekymrer Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle.

- Meldingerne om en massiv intervention fra Hizbollahs side i kampene i Syrien er meget faretruende. Med den seneste udvikling er faren for en steppebrand virkelig til at tage og føle på, siger Westerwelle ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hassan Nasrallahs videotale markerer 13-års dagen for Israels tilbagetrækning fra det sydlige Libanon efter 22 års besættelse. En bedrift, som Hassan Nasrallah og resten af Hizbollah anser som en af bevægelsens største sejre.

/ritzau/

  • Foto: -Scanpix /Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t