Annonce
Udland

Indien dropper Taj Mahal-genåbning og oplever rekordsmitte

En politimand står vagt ved det historiske Taj Mahal under en landsdækkende corona-lockdown. Det berømte mausoleum fra det 17. århundrede tiltrækker årligt millioner af besøgende. (Arkivfoto.) Foto: Adnan Abidi/Reuters

Med en stigning på 24.850 smittede har Indien passeret Rusland og har tredjeflest smittede i verden.

En planlagt genåbning af det verdensberømte indiske mausoleum Taj Mahal er udskudt på grund af risikoen for coronasmitte.

Det oplyser lokale myndigheder søndag lokal tid, under 24 timer inden at åbningen skulle have fundet sted. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Imens har Indien som helhed oplevet en rekordstigning i antallet af smittetilfælde.

Flere seværdigheder i den nordligt beliggende by Agra, hvor Taj Mahal er placeret, har været lukket siden marts.

Det bliver de ved med at være i et endnu uafklaret tidsrum.

- Af hensyn til offentligheden er det blevet besluttet, at det ikke er hensigtsmæssigt at genåbne monumenterne i Agra nu, skriver myndighederne i en meddelelse ifølge Reuters.

Byen Agra var et af de første store smittecentre i landet. Det er fortsat blandt de værst ramte områder i delstaten Uttar Pradesh.

Indien oplever for tiden de største og hurtigste stigninger i antallet af coronasmittede i tre måneder.

Søndag meldte landets sundhedsministerium om 24.850 nye smittetilfælde - den højeste stigning hidtil på 24 timer - og over 600 nye dødsfald. Det skriver Reuters.

Og mandag morgen dansk tid står det klart, at Indien nu er det land i verden med tredjeflest smittede, skriver BBC.

I alt er der 697.887 bekræftede smittetilfælde i Indien, melder Johns Hopkins University ifølge BBC. Inden da havde Rusland tredjeflest smittede. Sammenligninger bør dog tages med forbehold, da opgørelsesmetoderne kan være forskellige.

Over 409.000 er raskmeldte i Indien, fremgår det af universitetets løbende opgørelse mandag morgen dansk tid.

Set i forhold til befolkningstal ligger Indien ifølge statistiksiden Worldometers dog langt nede på listen over de værst ramte lande.

Men frygten er, at smitten vil sprede sig i byområder som for eksempel millionbyen Mumbai.

Ikke desto mindre er regeringen begyndt at fjerne flere coronarestriktioner og langsomt genåbne landet, skriver Reuters.

Udenrigsflyvninger er fortsat indstillet. Men der er åbnet op for indenrigsrejser, og regeringen håber, at turister på ny vil skabe liv ved feriesteder.

Særlige smittezoner er dog fortsat lukket af for omverdenen, så der kun er begrænset adgang.

- Vi forventer ikke besøgende ved Taj Mahal, da områderne omkring, heriblandt hoteller og butikker, er blevet lukket, siger en lokal embedsmand i Agra ifølge Reuters.

  • FILE PHOTO: A policeman wearing a protective mask stands guard near the historic Taj Mahal during a nationwide lockdown
    En politimand står vagt ved det historiske Taj Mahal under en landsdækkende corona-lockdown. Det berømte mausoleum fra det 17. århundrede tiltrækker årligt millioner af besøgende. (Arkivfoto.) Foto: Adnan Abidi/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand