Annonce
Udland

Indisk politi anholder separatist efter månedlang menneskejagt

Indisk politi har været på jagt efter den 30-årige Amritpal Singh siden 18. marts. Søndag har han angiveligt meldt sig selv. (Arkivfoto). Foto: Narinder Nanu/Ritzau Scanpix
Prædikanten Amritpal Singh har været på flugt siden marts, hvor han flygtede fra politiet på motorcykel.

En menneskejagt, der har varet i over en måned, er forbi i Indien, efter at myndighederne har anholdt separatisten Amritpal Singh.

Det oplyser indisk politi søndag.

- Singh er blevet anholdt i Moga i Punjab. Vi opfordrer borgere til at opretholde fred og ro. Lad være med at dele falske nyheder, skriver politiet i den nordlige delstat Punjab på Twitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge indiske medier meldte Amritpal Singh sig selv til politiet tidligt søndag morgen lokal tid.

Singh blev en berømt skikkelse tidligere i år ved at prædike om oprettelsen af Khalistan, en selvstændig sikh-stat. Khalistan betyder de renes land.

I 1980'erne og 1990'erne førte militante sikher i Punjab en blodig kamp for en selvstændig stat.

Bevæbnet med sværd, knive og pistoler angreb Singh og hans tilhængere i februar en politistation. Det skete, efter at en af den 30-årige prædikants hjælpere var blevet anholdt og sigtet for overfald og forsøg på bortførelse.

Myndighederne forsøgte derefter at anholde Singh, som har været på flugt siden 18. marts. Her flygtede han fra politiet på en motorcykel, efter at han havde iklædt sig noget andet tøj ved et sikh-tempel.

I jagten på Singh afbrød myndighederne internetforbindelsen i Punjab, hvor der bor 30 millioner mennesker, i flere dage.

Samtidig anholdt de over 100 af hans tilhængere og forbød i nogle områder forsamlinger på mere end fire personer.

Efter angiveligt at være blevet spottet i New Delhi og andre steder offentliggjorde Singh en video i slutningen af marts.

I videoen hånede han myndighederne og kaldte politioperationen for "et angreb på sikh-samfundet".

Også uden for Indiens grænser udløste menneskejagten protester blandt sikher. Blandt andet foran indiske konsulater i Storbritannien, Canada og USA.

I San Francisco i USA blev der knust ruder, mens der i Ontario i Canada blev udført hærværk på en Gandhi-statue.

I Punjab er omkring 58 procent af indbyggerne sikher, mens 39 procent er hinduer.

/ritzau/AFP

  • FILES-INDIA-ARREST-POLITICS-RELIGION-SIKHISM
    Indisk politi har været på jagt efter den 30-årige Amritpal Singh siden 18. marts. Søndag har han angiveligt meldt sig selv. (Arkivfoto). Foto: Narinder Nanu/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud