Annonce
Udland

Iran fordømmer USA og Storbritanniens angreb i Yemen

Et fly fra den amerikansk-ledede koalition i Det Røde Hav gør her klar til angrebet mod Houthi-bevægelsen i Yemen. Foto: Us Central Command Via X/Reuters

Iran mener, at USA og Storbritannien har krænket Yemens suverænitet med angreb mod Houthi-bevægelsen.

Det iranske udenrigsministerium har tidligt fredag morgen fordømt det angreb, som USA og Storbritannien natten forinden udførte mod Houthi-bevægelsen i Yemen.

- Vi fordømmer kraftigt de militære angreb, som USA og Storbritannien udførte mod adskillige yemenitiske byer i nat, lyder det fra Nasser Kanaani, som er talsperson for ministeriet.

- Vi betragter det som værende et klart brud på Yemens suverænitet og territoriale integritet samt et brud på folkeretten, regler og rettigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Amerikanske embedsmænd oplyste kort efter midnat natten til fredag, at USA og Storbritannien havde udført angreb mod Houthi-bevægelsens militære faciliteter i Yemen.

Bevægelsen sidder de facto på magten i Yemen, men nyder kun anerkendelse som landets retmæssige regering i få hjørner af det internationale samfund - heriblandt Iran, som støtter bevægelsen.

Yemen har en lang kystlinje langs Det Røde Hav.

Houthierne har benyttet sig af den til at lancere angreb mod den kommercielle skibsfart i havet, som ifølge bevægelsen sker som støtte til den væbnede palæstinensiske gruppe Hamas, som for tiden er i krig med Israel.

Houthi-bevægelsen er bare én af en lang række væbnede grupper, som får støtte fra al-Quds-styrken, som er den gruppering af Irans Revolutionsgarde, som udfører specialoperationer, militært efterretningsarbejde og støtter proxy-militser som houthierne.

Hamas og Islamisk Jihad i Gazastriben og Hizbollah i Libanon får også alle støtte fra Iran.

Hizbollah har ligesom Iran fordømt angrebet og sagt, at angrebet igen bekræfter, at "USA er en fuldgyldig partner i tragedierne og massakrerne, som den zionistiske fjende udfører i Gaza og regionen". Iran og dens allierede omtaler tit Israel som "den zionistiske fjende".

Siden begyndelsen af Israels offensiv mod Gaza har houthierne udtrykt solidaritet med Hamas og andre væbnede palæstinensiske grupper.

Ifølge den amerikanske militære centralkommando, Centcom, har der været 27 angreb på kommercielle skibsruter i Det Røde Hav siden den 19. november.

Det har blandt andet fået det danske rederi Mærsk til at omdirigere sine skibe efter at være blevet angrebet.

I stedet for at søge gennem Suezkanalen i Egypten sendes skibene fra Mærsk på en længere omvej via Kap det Gode Håb i Sydafrika.

/ritzau/Reuters

  • An aircraft takes off to join the U.S.-led coalition operation against military targets in Yemen
    Et fly fra den amerikansk-ledede koalition i Det Røde Hav gør her klar til angrebet mod Houthi-bevægelsen i Yemen. Foto: Us Central Command Via X/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til