Annonce
Udland

Iran trodser USA's advarsler og gennemfører missiltest

Et nyt missil, der er blevet prøveaffyret, blev første gang vist frem fredag under en militærparade i Iran. Foto: /ritzau/AP/Ebrahim Noroozi

Præsident Trump vil i oktober meddele, hvorvidt han mener, at Iran overholder atomaftalen fra 2015.

Iran har gennemført en test af et nyt missil, oplyser styret på stats-tv lørdag.

Det er uklart, hvornår testen har fundet sted, men ifølge tv-stationen var den en succes.

Det nye ballistiske missil kan bære adskillige sprænghoveder og har ifølge nyhedsbureauet dpa en rækkevidde på op til 2000 kilometer.

Tidligere testaffyringer har udløst amerikanske sanktioner mod Iran og beskyldninger om at, landet ikke overholder aftalen om dets atomprogram.

Samtidig har USA's præsident, Donald Trump, truet med at skrotte aftalen.

Missilet blev første gang vist frem fredag i forbindelse med en militærparade.

Her understregede Irans præsident, Hassan Rouhani, at landet vil fortsætte dets missilprogram trods advarsler fra USA.

- Når det kommer til at forsvare vort land, beder vi ikke nogen om tilladelse, sagde han.

Missilaffyringen fandt sted, få dage efter at præsidenten under FN's Generalforsamling kaldte atomaftalen for "en skændsel".

Og Trump har varslet, at han meget snart vil give besked om, hvorvidt USA vil blive i atomaftalen.

Præsidenten ventes at offentliggøre sin beslutning i oktober.

Her skal han nemlig meddele den amerikanske kongres, hvorvidt han mener, at Iran overholder atomaftalen. Og det kan - hvis Trump mener, at Iran ikke holder sig til aftalen - få den til at kollapse.

Irans præsident, Hassan Rouhani, sagde til generalforsamlingen, at det "ville være en skam", hvis aftalen om Irans atomprogram skulle "blive ødelagt af et uberegneligt nyt medlem af politikkens verden".

Han slog samtidig fast, at den amerikanske regering kun "ødelægger sin egen troværdighed" ved at trække sig fra aftalen.

Atomaftalen blev indgået mellem Iran og seks andre lande - herunder USA - samt EU i 2015.

De andre lande er Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina, Rusland og EU.

Alle har de opfordret til at holde fast i atomaftalen, og de mener, at Iran har overholdt sine forpligtelser.

  • Iran Military Parade
    Et nyt missil, der er blevet prøveaffyret, blev første gang vist frem fredag under en militærparade i Iran. Foto: /ritzau/AP/Ebrahim Noroozi
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"