Annonce
Udland

Irland holder folkeafstemning om abort i slutningen af maj

Irlands premierminister, Leo Varadkar, oplyser, at den irske regering har besluttet at afholde en folkeafstemning om en mulig liberalisering af landets abortlovning i slutningen af maj. Foto: Reuters/Clodagh Kilcoyne

Abortlovgivningen i Irland er blandt Europas strengeste. Nu skal irerne stemme om en liberalisering af loven.

Den irske regering har besluttet at holde en folkeafstemning, om hvorvidt man skal reformere landets næsten totalforbud mod abort.

Afstemningen skal beslutte, om en forfatningsændring fra 1983, der "anerkender den ufødtes ret til liv", skal ophæves.

Det oplyser Irlands premierminister, Leo Varadkar, på et pressemøde sent mandag aften.

Folkeafstemningen vil finde sted i slutningen af maj.

Tusindvis af irske piger og kvinder rejser årligt til England og Wales for at få foretaget en abort.

- Disse rejser behøver ikke at finde sted. Vi kan ændre på det, og beslutningen ligger lige nu i vores hænder, siger Leo Varadkar ifølge BBC og understreger, at han vil kæmpe for en mere lempelig lov på området.

Allerede i efteråret sidste år meddelte den irske regering, at den planlægger en folkeafstemning om abort i løbet af maj eller juni 2018.

Den irske forfatning blev i 1983 ændret til en af de strengeste i Europa i forhold til abort, da myndighederne er forpligtet til at tage hensyn til et ufødt barn i samme grad, som de skal tage hensyn til moren.

Dermed er abort kun tilladt, når kvindens liv er i fare. Men ikke i tilfælde af eksempelvis voldtægt, incest eller et ikke levedygtigt foster.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I de seneste år har meningsmålinger antydet, at der er en voksende støtte til abort eller i hvert fald til en mere lempelig lovgivning på området.

I 2013 stemte et markant flertal i det irske parlament ja til en kontroversiel ny lov. For første gang tillod politikerne abort, hvis svangerskabet udsætter kvindens liv for fare.

Året inden var abortlovgivningen i Irland kommet i hele verdens søgelys og blevet genstand for en stærkt følelsesladet debat, efter at den 31-årige indiske kvinde Savita Halappanavar døde på et sygehus i Galway.

Halappanavar havde søgt om svangerskabsafbrydelse, fordi hun havde fået besked om, at fosteret ikke ville kunne overleve. Men anmodningen blev afvist, fordi hendes liv ikke umiddelbart var i fare. Hun døde af blodforgiftning få dage efter at have aborteret spontant.

En planlagt abort ville formentlig havde reddet hendes liv. Sagen udløste voldsom vrede, og flere politikere kaldte dødsfaldet en "skændsel".

Halappanavars død førte til loven om beskyttelse af liv under graviditet. Den tillader abort under omstændigheder, hvor læger står inde for, at der er en reel og væsentlig risiko for morens liv, skriver AFP.

  • Taoiseach (Prime Minister) of Ireland Leo Varadkar speaks at a news conference announcing that the Irish Government will hold a referendum on liberalising abortion laws at the end of May, in Dublin
    Irlands premierminister, Leo Varadkar, oplyser, at den irske regering har besluttet at afholde en folkeafstemning om en mulig liberalisering af landets abortlovning i slutningen af maj. Foto: Reuters/Clodagh Kilcoyne
Annonce
Annonce
Annonce
112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen