Israelske kampfly har gennemført mindst fem missilangreb mod mål i Gazastriben. Umiddelbart er der ingen rapporter om omkomne.
Kampfly fra Israel har gennemført mindst fem missilangreb mod Gazastriben, der er under den militante Hamas-bevægelses kontrol.
Fire af luftangrebene skal have fundet sted tæt på byen Khan Younis, hvor israelske kampvogne rullede ind sidst i marts og kampe mellem israelere og palæstinensere kostede menneskeliv på begge sider.
En bombe ramte mål i Gaza By. Der er umiddelbart ingen meldinger om døde eller tilskadekomne.
/ritzau/Reuters