Straffedomstol efterforsker mulige krigsforbrydelser begået af palæstinensere og Israel i forrige krig.
Der ingen rapporter om dræbte eller sårede palæstinensere under nattens kampe i Gaza.
Det oplyser sundhedsmyndighederne i Gaza tirsdag, og det bekræfter indtrykket af, at kampene i området er taget af, siden de brød ud den 10. maj.
Intensiteten i palæstinensiske raketangreb mod Israel er også aftaget i nattetimerne.
Israelske luftalarmer tydede på, at de seneste byger af raketter var rettet mod bysamfund tæt på grænsen snarere end længere inde i Israel.
Samtidig presser stormagter på for at få en våbenhvile i stand.
Den ledende talsmanden for Israels militær, general Hidai Zilberman, siger, at militæret fortsætter operationer i Gaza ud fra en liste med bombemål for de kommende 24 timer.
- De israelske forsvarsstyrker taler ikke om en våbenhvile. Vi har fokus på beskydningerne, siger han.
Indbyggere i Gaza siger, at de natten til tirsdag talte 60 israelske luftangreb.
Reuters skriver, at mindst 212 palæstinensere er blevet dræbt i Gazastriben, siden kampene brød ud for over en uge siden. Blandt de dræbt er 61 børn og 36 kvinder.
En talsmand for det israelske forsvar (IDF) siger, at over 120 af de dræbte var Hamas-medlemmer, mens flere end 25 var medlemmer af den militante gruppe Islamisk jihad.
Israel anklages for at angribe Gaza med uforholdsmæssig styrke. De israelske myndigheder siger herimod, at Hamas bruger civilbefolkningen som menneskeligt skjold.
Gazastriben er et lille landområde med omkring to millioner indbyggere, og der er få steder, hvor civilbefolkningen kan søge ly mod israelske luftangreb. Blokaden af Gazastriben, som kontrolleres af Hamas, gør det nærmest umuligt at forlade området.
Den Internationale Straffedomstol ICC efterforsker for tiden mulige krigsforbrydelser begået af palæstinensere og Israel under den forrige krig i 2014. De samme taktikker bruges af parterne i dag.
Palæstinensiske militsfolk fra Hamas opererer ifølge israelerne i boligområder, og de har placeret både tunneler, raketaffyringsudstyr og kommandopoter nær skoler, moskéer og boliger.
I en retssal er det et krav, at det kan bevises, at militære ressourcer med vilje er placeret nær civile, der på den bruges som beskyttelse.