Annonce
Udland

Israelere til Netanyahu: Du svigter gidslerne for magtens skyld

Israelske demonstranter kræver, at premierminister Benjamin Netanyahu udskriver valg. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Demonstranter anklager Israels premierminister for bevidst at udskyde aftale om våbenhvile og gidsler i Gaza.

Tusindvis af israelere spærrer lørdag aften en af Tel Avis store indfaldsveje, Kaplan Street, mens de demonstrerer mod Israels regering og premierminister, Benjamin Netanyahu.

Blandt demonstranterne er adskillige pårørende til israelere, der blev taget som gidsler af Hamas ved angrebet på Israel 7. oktober sidste år.

Det skriver den israelske avis Haaretz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Israelerne på gaden i Tel Aviv vil have gidslerne hjem, og desuden kræver de, at der bliver udskrevet valg i Israel.

Demonstrationen finder sted på et tidspunkt, hvor omverdenen venter på, at repræsentanter for Israel og Hamas får en aftale om løsladelse af gidsler og våbenhvile i Gaza på plads.

Men de fremmødte israelere i Tel Aviv har ikke stor tiltro til, at den israelske regering gør tilstrækkeligt for, at en sådan aftale kommer i hus.

Udover på Kaplan Street er der også demonstrationer i andre dele af Tel Aviv og i byen Rehovot i det centrale Israel.

Artikel hos Haaretz

Yehuda Cohen, der er far til en soldat, som holdes fanget af Hamas, sætter spørgsmålstegn ved den israelske regerings bevæggrunde.

- Efter seks måneder er det uklart, om Hamas vil løslade gidslerne for at sikre sin egen overlevelse, eller om vores forfærdelige regering vil svigte dem (gidslerne red.) for at sikre sin egen overlevelse, siger Yehuda Cohen under en tale ved demonstrationen ifølge Haaretz.

En anden utilfreds israeler er Danny Elgarat, hvis bror holdes fanget i Gaza.

Han taler ved en demonstration på Begin Road i Tel Aviv.

- Bibi, du kan ikke snyde os. Du trækker tiden ud for at behage Ben-Gvir og blive ved magten. Du er ligeglad med de 132 gidsler, siger Danny Elgarat.

"Bibi" er Benjamin Netanyahus øgenavn, og Itamar Ben-Gvir er Israels minister for national sikkerhed.

Ben-Gvir tilhører den yderste højrefløj og har flere domme bag sig - herunder for at opildne til racisme.

Demonstranterne spærrer en af de største indfaldsveje til Tel Aviv lørdag aften. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix

Om få dage er det syv måneder siden, at den militante palæstinensiske bevægelse Hamas angreb Israel.

Cirka 1200 personer blev dræbt, og 250 blev taget som gidsler ved angrebet, som førte til Israels krig mod Hamas i Gaza.

Knap halvdelen af gidslerne er blevet løsladt. Tilbage er 132, hvoraf en stor del formodes at være omkommet. Den israelske regering vurderer, at der er cirka 100 overlevende gidsler tilbage.

Benjamin Netanyahu er ikke kun blevet upopulær i kølvandet på krigen. Kort efter at hans regering kom til magten i december 2022, begyndte israelere i tusindvis at gå på gaden hver weekend i Tel Aviv og andre israelske byer.

Dengang var det regeringens retsreform, som indskrænkede den israelske højesterets beføjelser, der udløste kritik.

/ritzau/

  • ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT-PROTEST-HOSTAGES
    Israelske demonstranter kræver, at premierminister Benjamin Netanyahu udskriver valg. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
  • ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT-HOSTAGES-PROTEST
    Demonstranterne spærrer en af de største indfaldsveje til Tel Aviv lørdag aften. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik