Annonce
Udland

Israels militær hævder at udføre aktion på hospital i Gaza

Israels militær siger, at det har lægehold og arabisktalende med under aktion på al-Shifa-hospitalet i Gaza.

Israels militær skriver på X, at det udfører en "præcis og målrettet" aktion mod Hamas i et område inde på al-Shifa-hospitalet i Gaza.

Israels militær, der også kaldes IDF, skriver på X, at aktionen er baseret på efterretningsinformation og en operationel nødvendighed.

- IDF's styrker inkluderer lægehold og arabisktalende, der har gennemgået specifik træning for at forberede sig til dette specifikke og sårbare miljø med intentionen om, at der ikke sker skade på de civile, der bruges af Hamas som menneskelige skjold, lyder det fra det israelske militær på X.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi opfordrer alle Hamas-terrorister, der er til stede på hospitalet, til at overgive sig, lyder det til slut i opslaget på X.

Det israelske militær oplyser også, at operationen foregår i et "specificeret område" på hospitalet.

Efter meldingen fra IDF kommer Det Palæstinensiske Selvstyre ifølge Reuters med en udtalelse.

- Vi holder Israels angribende styrker fuldt ansvarlige for det medicinske personale, patienterne og de fordrevne i al-Shifa-hospitalets liv, lyder det i udtalelsen.

Mindre end en time inden udmeldingen fra det israelske militær sagde en talsmand fra Gazas sundhedsministerium, at Israel havde sagt, at militæret ville trænge ind på hospitalskomplekset "i de kommende minutter".

Alle på hospitalet var blevet opfordret til at holde sig væk fra hospitalets vinduer.

Tirsdag sagde Det Hvide Hus, at det har efterretninger om, at Hamas bruger al-Shifa-hospitalet som et militært kommandocenter.

Israel har også hævdet, at det har oplysninger om et underjordisk Hamas-hovedkvarter på hospitalet.

Al-Shifa er det største hospital i Gaza. Israel har omringet det og er under internationalt pres på grund af meldinger om en svær situation for civile og mange dødsfald på hospitalet.

Læger på al-Shifa har ifølge Reuters sagt, at hospitalet knap fungerer på grund af israelske angreb og mangel på brændstof til generatorer.

Tirsdag sagde Hamas, at USA's udmelding om, at Hamas holder til på hospitalet, er med til at forværre konflikten.

- Disse udtalelser giver grønt lys til, at den israelske besættelsesmagt kan begå yderligere brutale massakrer mod hospitaler med det mål at ødelægge Gazas sundhedssystem og fordrive palæstinensere, sagde gruppen tirsdag i en udtalelse på engelsk ifølge AFP.

- USA bærer direkte ansvar for at gøre Israels folkedrabskrig mod Gaza mulig.

Siden Hamas 7. oktober udførte et blodigt angreb mod Israel, hvor 1200 mistede livet, har Israel angrebet Gaza.

Israel siger, at dets mål er at udslette den væbnede palæstinensiske gruppe Hamas.

Sundhedsmyndighederne i Gaza, der er styret af Hamas' politiske gren, siger, at mere end 11.000 personer er blevet dræbt i enklaven siden 7. oktober - omkring 40 procent af dem børn.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t