Ja-siden fører knebent ved Tyrkiets folkeafstemning

Med knap 98 procent af stemmerne talt op fra den tyrkiske folkeafstemning er et lille flertal af stemmerne gået til ja-siden.

Det er den fløj, der vil udstyre Tyrkiet med en præsident med langt større beføjelser end i dag.

Tyrkiets officielle nyhedsbureau Anadolu rapporterer, at der er optalt 97,52 procent af stemmerne. Af dem siger 51,36 procent ja til at ændre forfatningen for at give landet en stærkere præsident.

Føringen er skrumpet ind, siden de første resultater kom. Da der var talt 24 procent, førte ja-fløjen med hele 63 procent.

Kort efter klokken 19 har ingen af fløjene udtalt sig officielt om resultatet. Men premierminister Binali Yildirims kontor har varslet, at regeringslederen agter at komme med en udtalelse ved 20-tiden.

Data fra Anadolu siger, at der er en høj procentdel jasigere i det centrale Anatolien.

I kystområderne ved Det Ægæiske Hav mod Grækenland og i de kurdiske områder i den sydøstlige del af landet er der derimod flere nejstemmer.

Tv-stationen Haberturk melder om en valgdeltagelse på 86 procent.

Folkeafstemningen sluttede klokken 16 dansk tid, og halvanden time efter tælles der fortsat på valgstederne rundt om i det store land.

55,3 millioner vælgere havde mulighed for at stemme ved afstemningen.

Det er ikke klart, hvornår der kommer et endeligt resultat.

Den side, der vinder, er den side, der får mindst 50 procent af stemmerne plus én stemme.

Folkeafstemningen er kulminationen på en lang valgkamp, hvor regeringen og præsident Recep Tayyip Erdogan har talt varmt for at reformere systemet.

Forslaget går ud på at gå væk fra præsidentembedets nuværende ceremonielle funktion. I stedet skal præsidenten være både regeringschef og statsoverhoved.

Der skal for eksempel ikke være nogen premierminister.

Præsidenten skal også kunne opløse parlamentet.

Erdogan har argumenteret for, at der er brug for en præsident, der kan optræde handlekraftigt, på grund af truslen fra terror og militærkup.

Desuden vil en præsident, siger tilhængerne, kunne skabe økonomisk vækst.

Kritikere frygter derimod, at et stærkt præsidentembede kan være et skridt i retning af en diktator.

Det er meningen, at reformen, hvis den vedtages, skal træde i kraft i 2019.

Det er det år, hvor Erdogans embedsperiode som præsident udløber, og han kan stille op til posten igen, hvis reformen vedtages.

I givet fald vil en person kunne sidde i to perioder af hver fem år.

Det betyder, at Erdogan i teorien kan forblive tyrkisk præsident til 2029, hvis tyrkerne har stemt ja ved deres folkeafstemning.