Annonce
Udland

Ja-siden fører knebent ved Tyrkiets folkeafstemning

Optællingen er i gang i Tyrkiet. Her tælles der på et valgsted i Diyarbakir i det østlige Tyrkiet. Foto: /ritzau/AP/Emre Tazegul

Næsten 98 procent af stemmerne fra folkeafstemningen i Tyrkiet er talt op. Foreløbig ligner Erdogan en vinder.

Med knap 98 procent af stemmerne talt op fra den tyrkiske folkeafstemning er et lille flertal af stemmerne gået til ja-siden.

Det er den fløj, der vil udstyre Tyrkiet med en præsident med langt større beføjelser end i dag.

Tyrkiets officielle nyhedsbureau Anadolu rapporterer, at der er optalt 97,52 procent af stemmerne. Af dem siger 51,36 procent ja til at ændre forfatningen for at give landet en stærkere præsident.

Føringen er skrumpet ind, siden de første resultater kom. Da der var talt 24 procent, førte ja-fløjen med hele 63 procent.

Kort efter klokken 19 har ingen af fløjene udtalt sig officielt om resultatet. Men premierminister Binali Yildirims kontor har varslet, at regeringslederen agter at komme med en udtalelse ved 20-tiden.

Data fra Anadolu siger, at der er en høj procentdel jasigere i det centrale Anatolien.

I kystområderne ved Det Ægæiske Hav mod Grækenland og i de kurdiske områder i den sydøstlige del af landet er der derimod flere nejstemmer.

Tv-stationen Haberturk melder om en valgdeltagelse på 86 procent.

Folkeafstemningen sluttede klokken 16 dansk tid, og halvanden time efter tælles der fortsat på valgstederne rundt om i det store land.

55,3 millioner vælgere havde mulighed for at stemme ved afstemningen.

Det er ikke klart, hvornår der kommer et endeligt resultat.

Den side, der vinder, er den side, der får mindst 50 procent af stemmerne plus én stemme.

Folkeafstemningen er kulminationen på en lang valgkamp, hvor regeringen og præsident Recep Tayyip Erdogan har talt varmt for at reformere systemet.

Forslaget går ud på at gå væk fra præsidentembedets nuværende ceremonielle funktion. I stedet skal præsidenten være både regeringschef og statsoverhoved.

Der skal for eksempel ikke være nogen premierminister.

Præsidenten skal også kunne opløse parlamentet.

Erdogan har argumenteret for, at der er brug for en præsident, der kan optræde handlekraftigt, på grund af truslen fra terror og militærkup.

Desuden vil en præsident, siger tilhængerne, kunne skabe økonomisk vækst.

Kritikere frygter derimod, at et stærkt præsidentembede kan være et skridt i retning af en diktator.

Det er meningen, at reformen, hvis den vedtages, skal træde i kraft i 2019.

Det er det år, hvor Erdogans embedsperiode som præsident udløber, og han kan stille op til posten igen, hvis reformen vedtages.

I givet fald vil en person kunne sidde i to perioder af hver fem år.

Det betyder, at Erdogan i teorien kan forblive tyrkisk præsident til 2029, hvis tyrkerne har stemt ja ved deres folkeafstemning.

  • Turkey Referendum
    Optællingen er i gang i Tyrkiet. Her tælles der på et valgsted i Diyarbakir i det østlige Tyrkiet. Foto: /ritzau/AP/Emre Tazegul
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"