Annonce
Udland

Johnson trækker krigsskibe væk fra Jersey efter strid om fiskeri

Franske fiskerbåde, som har holdt en havn på den britiske ø Jersey blokeret i en strid om fiskerirettigheder efter brexit, vendte torsdag tilbage til havn i Frankrig. Det har fået den britiske regering til trække to flådefartøjer tilbage. Foto: Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix

Franske fiskere, der har protesteret ved den britiske ø Jersey om ret til fiskeri efter brexit, vender hjem.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har beordret to flådefartøjer, der var sendt til øen Jersey efter en konflikt med franske fiskere, til at vende hjem.

Det siger en talskvinde for den britiske regeringschef.

- Eftersom situationen er løst for nu, så vil flådens patruljebåde forberede sig på at vende tilbage til britisk havn, siger hun og tilføjer:

- Vi forbliver på standby for at kunne give den yderligere assistance, som Jersey måtte anmode om.

Beslutningen om at trække de britiske flådeskibe tilbage kommer, efter cirka 50 franske fiskerbåde torsdag vendte om. De havde været samlet ved kanaløen Jersey for at protestere over nye regler om fiskerirettigheder i britisk farvand.

Det fortalte en af de franske fiskere til nyhedsbureauet AFP. Ludoviz Lazaro, der har fiskeribase i havnen Granville, sagde, at fiskerne har haft et møde med de lokale myndigheder på Jersey. Uden at det var ført til et resultat.

- Nu er det op til ministre at finde en aftale. Vi vil ikke være i stand til at udrette meget mere, siger han.

Frankrig mener sammen med EU-Kommissionen, at briterne bryder med den brexit-aftale, de har indgået med EU.

De franske fiskere siger, at de med en ny brexit-fiskeriaftale, som Jersey ensidigt har sat i værk, fratager dem fiskeri ud for øen.

Den franske vrede retter sig mod en forordning fra Jerseys lokalstyre. Det har udstedt 41 licenser. De indeholder krav om, hvor længe ad gangen de franske fiskerbåde må opholde sig i farvandet omkring Jersey.

- Frankrig lader sig ikke skræmme af udsendelsen af britiske flådefartøjer til Jersey. Det sagde den franske minister for europæiske anliggender, Clement Beaune, tidligere torsdag.

Men han føjede til, at Frankrig ikke har noget ønske om en optrapning. Kun at briterne holder sig til de aftaler, de har med EU, efter sidste år at være trådt ud af Den Europæiske Union.

Torsdag morgen protesterede de omkring 50 franske fiskerbåde ved havnen i Saint Helier på Jersey. De blokerede havnen og hindrede britiske fiskere i at komme ud.

  • FRANCE-BRITAIN-EU-BREXIT-PROTEST-FISHING
    Franske fiskerbåde, som har holdt en havn på den britiske ø Jersey blokeret i en strid om fiskerirettigheder efter brexit, vendte torsdag tilbage til havn i Frankrig. Det har fået den britiske regering til trække to flådefartøjer tilbage. Foto: Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing