Annonce
Udland

Jordskælv koster adskillige livet i Spanien

Mindst 10 meldes dræbt ved et jordskælv, der har fået huse til at styrte sammen i det sydøstlige Spanien.

Mindst 10 mennesker er omkommet ved et større jordskælv, der onsdag ramte det sydøstlige Spanien og fik flere huse til at styrte sammen i byen Lorca. Det oplyser den spanske regering.

Premierminister José Luis Rodriguez Zapateros kontor bekræfter de 10 omkomne i en besked udsendt via det sociale netværk Twitter.

Regeringen i Madrid oplyste tidligere onsdag, at den har sendt militære katastrofeenheder til det jordskælvsramte område.

Lorca er den by, der er værst ramt af skælvet. Den ligger i Murcia-regionen, der har mange historiske byer med bygninger fra den mauriske periode i Spanien.

Skælvet blev målt til 5,1 på richterskalaen. Ud over Lorca kunne rystelserne mærkes i byerne Mazarrón, Cartagena og Águilas.

Tv-billeder viser, at flere gamle bygninger samt et klokketårn i den historiske by Lorca er styrtet sammen.

Ifølge den spanske avis El Pais er der også sket skader på det historiske slot i Lorca.

Hovedskælvet fandt sted klokken 18.47. Forud for dette, klokken 17.05, var der blevet registreret et mindre skælv af styrken 4,4.

Ud over de mindst 10 omkomne er snesevis af mennesker sårede. Adskillige patienter på Rafael Méndez-hospitalet i Lorca kom til skade under rystelserne og er blevet evakueret til andre hospitaler i regionen. Også et plejehjem i byen er blevet evakueret.

Flere veje og viadukter i regionen er blevet beskadiget. En tunnel på A7-motorvejen er styrtet sammen, oplyser El Pais.

Lorca ligger godt 400 km syd for den spanske hovedstad, Madrid, ikke langt fra middelhavskysten. Byen har omkring 90.000 indbyggere.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik