Annonce
Udland

Juncker: EU parat til at indføre told på varer fra USA

Det er fuldstændig uacceptabelt. Det er ren og skær protektionisme, siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om USA's nye toldsatser på europæisk stål og aluminium. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Det er en dårlig dag for verdenshandlen, siger EU's handelskommissær efter USA's beslutning om ny told.

EU vil svare igen og indføre told på en række amerikanske varer.

Det siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, efter USA's beslutning om at indføre told på europæisk stål og aluminium fra fredag.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Juncker.

Han siger, at EU ikke kan undlade at reagere på den amerikanske straftold på 25 procent på stål og ti procent på aluminium.

- Det er ren og skær protektionisme, siger Juncker om de nye toldsatser.

- Vi vil forsvare Unionens interesser i fuld overensstemmelse med international handelsret, siger han.

Den nye amerikanske told vil ramme en europæisk eksport, der i 2017 udgjorde en værdi på 6,4 milliarder euro. Det svarer til 48 milliarder kroner.

18. maj meddelte EU til verdenshandelsorganisationen, WTO, at EU i givet fald er parat til at slå igen med ny told på amerikanske varer til en værdi af 2,8 milliarder euro eller 21 milliarder kroner.

EU har udarbejdet en liste over amerikanske varer, der kan rammes. Listen tæller alt lige fra motorcykler over cowboybukser til juice og whisky.

De nye europæiske toldsatser kan træde i kraft en måned efter meddelelsen til WTO.

EU-Kommissionen og medlemslandene vil nu diskutere, om hele listen skal tages i brug. En EU-beslutning ventes tidligt fredag.

Samtidig vil EU gå til WTO for at klage over USA's nye toldsatser.

EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, siger, at "i dag er en dårlig dag for verdenshandlen".

- Dette er ikke måden at gøre forretninger på. Og især ikke blandt langvarige partnere, venner og allierede, siger hun.

Cecilia Malmström siger, at det europæiske svar vil være "proportionalt og i overensstemmelse med WTO-reglerne".

EU har hele tiden krævet at blive permanent og betingelsesløst undtaget fra den nye amerikanske told på stål og aluminium.

De nye toldsatser blev oprindelig varslet af USA's præsident, Donald Trump, 1. marts. Siden er EU blevet midlertidigt undtaget to gange.

Men torsdag slår USA til og indfører fra fredag tolden mod EU, Canada og Mexico.

Tolden skal især ramme kinesisk dumping på det amerikanske marked, men den har længe truet med også at udløse en handelskrig mellem EU og USA.

På et topmøde i Sofia i forrige uge blev EU-landene enige om at tilbyde USA forhandlinger om bedre gensidig adgang til hinandens markeder.

Det tilbud gjaldt dog kun, hvis USA ville fritage EU permanent for den nye told.

Juncker siger, at EU hele tiden har været villig til at diskutere, hvordan samhandlen mellem EU og USA kan forbedres.

- Men vi har også gjort det klart, at EU ikke vil forhandle under trusler, siger Juncker.

  • FILES-BELGIUM-EU-UN-TARIFFS-US
    Det er fuldstændig uacceptabelt. Det er ren og skær protektionisme, siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om USA's nye toldsatser på europæisk stål og aluminium. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud