Annonce
Udland

Kampe og plyndringer hindrer Red Barnets arbejde i Sudan

Forladte boder på et marked i Sudans hovedstad, Khartoum. Kampene spreder sig i byen og gør det svært for befolkningen at få mad, vand og elektricitet, fortæller Red Barnets talsperson. Foto: -/Ritzau Scanpix
Mens kampene spreder sig i Khartoum, er Red Barnets talsperson i byen fanget på en skole med sin 8-årige søn.

Kampene i Sudans hovedstad, Khartoum, spreder sig, og der er kampe i boligområder, hvor der ligger både hospitaler og skoler. Det giver bekymring for børn og civile i byen.

Det fortæller Katharina von Schroeder, der er fungerende direktør for kommunikation og medier for Red Barnet i Sudan. Hun er også talsperson for Red Barnet i Khartoum.

Hun er selv fanget på en skole i byen sammen med sin 8-årige søn. Det har hun været siden lørdag, fortæller hun til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi blev fanget på skolen, og nu kan vi ikke komme væk. Vi kan høre kampene, og nu og da kan vi høre kampflyene, der kommer ret tæt på.

- Så går vi ned i kælderen. Jeg har fortalt min søn, at det er lidt som at tage sikkerhedssele på; man gør det for en sikkerheds skyld, siger hun.

Hun, sønnen og de andre, der er fanget på skolen, er heldige fortæller hun videre. På skolen er der både mad, vand og strøm. Det er der mange andre, der ikke har.

Det er ikke kun i hovedstaden, at kampene gør, at børneorganisationen ikke kan uddele mad, vand og andet livsnødvendig hjælp. Red Barnet er blevet nødt til at stoppe arbejdet de fleste steder i landet.

I Darfur-regionen er organisationens kontorer blevet plyndret for blandt andet medicin, køleskabe, computere og biler. Og i den nordlige del af landet gør netop risikoen for plyndringer det svært at levere den nødhjælp, mange har brug for.

Katharina von Schroeder fortæller, at hun og kollegerne venter på, at det igen bliver sikkerhedsmæssigt forsvarligt at arbejde, men at det er usikkert hvornår det bliver.

- Allerede før krigen var der næsten 12 millioner mennesker, der sultede. Og der er fare for, at det bare bliver endnu værre nu, hvor vi ikke kan arbejde. Folk løber tør for mad, vand og elektricitet på grund af kampene. Vi ville gerne hjælpe dem, men det kan vi ikke, før det er sikkert.

- Civile er generelt ikke et mål, men vi er blevet rådet til ikke at gå på gaden, fordi det er en meget kaotisk situation, fortæller hun.

Kampe mellem Sudans hær og den paramilitære organisation RSF brød ud lørdag morgen. Den væbnede konflikt raser i flere dele af landet, men hovedstaden Khartoum er hårdest ramt.

Mandag lyder det fra FN's særlige udsending i det afrikanske land, at mindst 185 mennesker er blevet dræbt i de seneste tre dages kampe i Sudan .

Omkring 1800 andre er såret, tilføjer udsendingen, Volker Perthes. Tallet dækker over både civile og soldater eller militsmedlemmer.

/ritzau/

  • SUDAN-POLITICS-UNREST
    Forladte boder på et marked i Sudans hovedstad, Khartoum. Kampene spreder sig i byen og gør det svært for befolkningen at få mad, vand og elektricitet, fortæller Red Barnets talsperson. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt