Annonce
Udland

Kilder: Svensk Nato-ansøgning bliver ikke godkendt før møde

Tyrkiet med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen betragtes som Sveriges største udfordring i vejen til Nato-medlemskab. Også Ungarn mangler at ratificere den svenske ansøgning i landets parlament. (Arkivfoto). Foto: Liesa Johannssen/Reuters
Nato-lande mødes næste uge. Tyrkiet har ifølge kilder oplyst, at svensk ansøgning ikke bliver godkendt i tide.

Ifølge to kilder med kendskab til sagen, har Tyrkiet oplyst Nato, at landet ikke kommer til at godkende Sveriges ansøgning til forsvarsalliancen inden næste uges møde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tyrkiet har oplyst Nato, at ratificeringen af Sveriges medlemskab ikke vil blive færdiggjort i tide til at tillade landets tiltrædelsesceremoni under et møde mellem alliancens udenrigsministre næste uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sidste uge forsinkede det tyrkiske parlaments udenrigsudvalg en afstemning om det svenske medlemskab til fordel for flere drøftelser om sagen. Udvalget skal godkende Sveriges ansøgning, inden det tyrkiske parlament kan tage stilling til den.

Det forventes ifølge en af Reuters' kilder, at drøftelserne genoptages tirsdag eller onsdag. Det er samme dage, som Natos udenrigsministre mødes i den belgiske hovedstad, Bruxelles.

Det var ifølge Reuters ellers forventningen fra flere af alliancens medlemslande, at mødet ville markere den svenske tiltrædelse.

Det tyrkiske udenrigsministerium har ikke umiddelbart svaret på Reuters henvendelse om en kommentar.

Kun Ungarn og Tyrkiet mangler at ratificere Sveriges optagelse i Nato i deres parlamenter.

Tyrkiet forventes at være den største udfordring. Landet kritiserede længe Sverige for ikke at gøre nok for at bremse Det Kurdiske Arbejderparti, PKK, der er på EU's terrorliste.

På Nato-topmødet i Vilnius denne sommer sagde Erdogan dog ja til, at Sverige nu kan komme med. Det skete, efter at Sverige blandt andet har strammet sin terrorlovgivning.

Men i de efterfølgende måneder - hvor det tyrkiske parlament blandt andet har været på sommerpause - er det trukket ud med godkendelsen.

Nato består i dag af i alt 31 medlemslande. Danmark er et af de 12 oprindelige medlemslande fra 1949.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Turkish President Erdogan visits Germany
    Tyrkiet med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen betragtes som Sveriges største udfordring i vejen til Nato-medlemskab. Også Ungarn mangler at ratificere den svenske ansøgning i landets parlament. (Arkivfoto). Foto: Liesa Johannssen/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t