Annonce
Udland

Kina er dybt bekymret over ukontrollerbar konflikt i Ukraine

Kinas udenrigsminister, Qin Gang, holdt tirsdag tale på en konference om global sikkerhed i Beijing. Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Kort før at topdiplomaten Wang Yi angiveligt ankommer til Moskva, udtrykker Kina bekymring over konflikten.

Kina er "dybt bekymret" over konflikten i Ukraine, som ifølge kineserne risikerer at "komme ud af kontrol".

Det siger Kinas udenrigsminister, Qin Gang, på en konference om global sikkerhed i Beijing tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kina har forsøgt at positionere sig som en neutral part i krigen i Ukraine, samtidig med at landet ønsker at bevare sit tætte forhold til Rusland, som er en strategisk vigtig allieret.

- Det er næsten et år siden, at krisen i Ukraine eskalerede, siger Qin Gang ifølge AFP.

Fredag den 24. februar er det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine.

- Kina er dybt bekymret over, at konflikten intensiveres og endda kommer ud af kontrol, siger han.

Qin opfordrer "de berørte lande til så hurtigt som muligt at stoppe med at bære brænde til bålet og stoppe med at skyde skylden på Kina".

I et interview på amerikansk tv søndag beskyldte USA's udenrigsminister, Antony Blinken, Kina for at overveje at sælge våben til Rusland til brug i krigen i Ukraine. En påstand, som Kina har afvist.

På tirsdagens konference siger Qin Gang, at Kina vil "samarbejde med det internationale samfund for at fremme dialog, adressere alle parters bekymringer og søge fælles sikkerhed".

Kinas topdiplomat Wang Yi deltog lørdag på en sikkerhedskonference i München i Tyskland.

Her sagde han blandt andet, at hvad angår krigen i Ukraine, er Beijing imod angreb på atomkraftværker og brugen af kemiske våben.

Wang er i disse dage på rundtur i Europa. Sidste stop på hans tur er den russiske hovedstad, Moskva.

Kreml oplyste mandag ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at Wang muligvis skal mødes med præsident Vladimir Putin under sit besøg.

Tidligt tirsdag morgen dansk tid skriver Tass, at Wang Yi efter planen ankommer til Moskva tirsdag eftermiddag.

/ritzau/

  • China Ukraine Russia
    Kinas udenrigsminister, Qin Gang, holdt tirsdag tale på en konference om global sikkerhed i Beijing. Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t