Annonce
Udland

Kina taler for udvidelse af Briks på topmøde i Sydafrika

Repræsentanter fra Briks-landene Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, Kinas præsident, Xi Jinping, Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, Indiens premierminister, Narendra Modi, og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov er i Sydafrika. Ruslands præsident, Vladimir Putin, er ikke med, da en arrestordre fra den Internationale Straffedomstol (ICC) betyder, at Sydafrika ville være nødt til at anholde ham. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Briks-landene er i denne uge samlet i Johannesburg til topmøde, hvor en mulig udvidelse er på dagsordenen.

Kina taler tirsdag for at udvide Briks-samarbejdet med flere lande.

Briks-landene, som består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, der repræsenterer en fjerdedel af den globale økonomi, mødes i denne uge i Johannesburg i Sydafrika.

I en nedskrevet tale fra Kinas præsident, Xi Jinping, der blev læst højt af landets handelsminister, Wang Wentao, lyder det ifølge Reuters, at "overherredømme ikke er i Kinas DNA".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han siger, at topmødet i Johannesburg ikke har til mål at "bede lande om at vælge side eller skabe en konfrontation, men mere at udvide arkitekten (Briks, red.) for fred og udvikling".

- Uanset hvilken modstand der måtte være, er Briks en positiv og stabil kraft for god vilje, der fortsætter med at vokse.

- Vi vil skabe et stærkere strategisk Briks-partnerskab. Aktivt skride frem i udvidelsen af medlemskaber, lyder det ifølge AFP.

Rusland er også ivrig for at udvide. Sydafrika har også udtrykt positivitet over for forslaget. Det skriver Reuters.

Indien, der er bekymret for kinesisk dominans, har advaret mod at skynde sig for meget med at udvide samarbejdet, men har "positive hensigter og et åbent sind", siger landets udenrigsminister, Vinay Kwatra.

Brasilien er derimod bekymret for, at en udvidelse vil udvande samarbejdets indflydelse.

Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, sagde dog tirsdag, at man gerne vil have nabolandet Argentina med i gruppen.

Kina er Briks' mest magtfulde økonomi, og Xis besøg i Sydafrika kommer, mens landet forsøger at udvide antallet af medlemmer i gruppen.

Topmødet i Johannesburg understreger splittelse med Vesten over krigen i Ukraine og den støtte, som Rusland nyder fra de andre Briks-lande i en tid, hvor landet ellers er meget isoleret.

Sydafrika, Kina og Indien har ikke fordømt Ruslands invasion, mens Brasilien har afvist at sende våben til Ukraine og indføre sanktioner mod Rusland.

Embedsmænd siger, at mere end 40 lande har udvist interesse i at blive en del af samarbejdet. Det er lande fra det såkaldte globale syd, som er en bred definition af lande, der ikke hører til i Vesten.

Briks-landene er en lidt løst defineret gruppe af store økonomier på vej frem.

Gruppen blev dannet som et uformelt samarbejde i 2009 af fire lande. Sydafrika kom med i 2010. Rusland tog initiativ til at danne gruppen.

/ritzau/

  • SAFRICA-DIPLOMACY-POLITICS-BRICS
    Repræsentanter fra Briks-landene Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, Kinas præsident, Xi Jinping, Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, Indiens premierminister, Narendra Modi, og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov er i Sydafrika. Ruslands præsident, Vladimir Putin, er ikke med, da en arrestordre fra den Internationale Straffedomstol (ICC) betyder, at Sydafrika ville være nødt til at anholde ham. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t