Annonce
Udland

Kina: USA udøver økonomisk terrorisme med handelskrig

USA og Kina har i en længere periode forhandlet om samhandel, hvor parterne strides på en række punkter. På det seneste er forholdet mellem de to lande forværret. (Arkivfoto) Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

USA og Kina har længe forhandlet om samhandel, men forholdet mellem de to stormagter er iskoldt.

Det er et udtryk for "åbenlys økonomisk terrorisme", når USA hæver toldsatserne på kinesiske varer og sortlister den kinesiske telegigant Huawei.

Sådan lyder budskabet fra den kinesiske regering tidligt torsdag morgen dansk tid.

USA og Kina har i en længere periode forhandlet om samhandel. Men forholdet mellem de to stormagter er på det seneste kraftigt forværret.

- Vi er ikke for en handelskrig, men vi er ikke bange for en, siger viceudenrigsminister Zhang Hanhui ved et pressemøde torsdag.

- Denne overlagte tilskyndelse til at bekrige hinanden er ren økonomisk terrorisme, økonomisk chauvinisme og økonomisk mobning.

- Der er ingen vinder i en handelskrig, siger han.

Han tilføjer, at Kina modsætter sig den systematiske brug af sanktioner, toldsatser og protektionisme.

Kina har svaret igen ved at øge toldsatserne på en række amerikanske varer fra 1. juni.

Kommentarerne fra viceudenrigsminister Zhang Hanhui falder, få dage før at Kina og Rusland mødes til et topmøde i Rusland.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, og Kinas pendant, Xi Jinping, skal fra onsdag til fredag i næste uge drøfte blandt andet handel. De har ifølge Kina fælles interesser i forhold til handelskrigen.

- Kina og Rusland vil helt bestemt styrke vores økonomiske og handelsmæssige samarbejde.

- Vi vil helt klart reagere på forskellige eksterne udfordringer. Vi vil gøre, hvad der er nødvendigt, udvikle vores økonomier og konstant forbedre levestandarderne for vores to folk, siger Zhang Hanhui.

USA har ikke svaret igen på udtalelserne fra Kina. Kinesiske statsmedier rapporterer, at styret i Beijing overvejer yderligere tiltag i striden med USA.

Det gælder blandt andet et stop for eksporten af sjældne jordarter til USA.

Kina er i besiddelse af langt de største forekomster af sjældne jordarter. De er en vigtig bestanddel i produktionen af højteknologiske produkter.

Kina står for omkring 95 procent af den samlede produktion af sjældne jordarter. USA er samtidig afhængig af dem, da omkring 80 procent af importen af jordarter kommer fra Kina.

  • FILES-US-CHINA-TRADE-TARIFFS-DISPUTE
    USA og Kina har i en længere periode forhandlet om samhandel, hvor parterne strides på en række punkter. På det seneste er forholdet mellem de to lande forværret. (Arkivfoto) Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig