Annonce
Udland

Kina vil måske hjemsende nordkoreanere på flugt

Det svirrer med rygter om ekstrem mangel på fødevarer i Nordkorea. Her poserer den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, sammen med en børneorganisation fra det regerende arbejderparti i Pyongyang. (Arkivfoto). Foto: Kcna/Reuters
Omkring 2000 nordkoreanere på flugt fra sult og ekstrem undertrykkelse vil måske blive tvunget tilbage.

Amerikanske politikere advarer om, at Kina kan være ved at tvinge nordkoreanere, som er flygtet fra deres land, til at rejse hjem.

Fra amerikansk side har man opfordret FN til at forsøge at forhindre det ved at appellere til de politiske ledere i Beijing.

Rapporterne om, at flere tusinde flygtede nordkoreanere skal sendes hjem, kommer samtidig med, at det svirrer med rygter om, at folk sulter ihjel i Nordkorea.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den demokratiske senator Jeff Merkley siger, at en FN-rapport fra 2014 klart har fastslået, at tvangsmæssige hjemsendelser af nordkoreanere "er en forbrydelse mod menneskeheden".

- Blot det, at en nordkoreaner er i Kina, betyder, at han vil være i stor fare, hvis han sendes hjem, siger Jeff Merkley.

Chris Smith, som er republikansk leder af et kongresudvalg om Kina, mener, at en tvangshjemsendelse af 2000 "og måske mange flere" nordkoreanske flygtninge kan være nært forestående, da Nordkorea genåbner sine grænser efter covid-19-pandemien.

Smith henviser til, at FN's generalsekretær, António Guterres, tidligere i år har udtrykt dyb bekymring over nordkoreanske flygtninges situation. Han appellerer til Guterres om at bruge sin indflydelse på den kinesiske regering og hindre tvangshjemsendelser.

BBC har i gennem måneder hemmeligt kommunikeret med nordkoreanere, som har beskrevet de ekstreme forhold og en fødevarekrise i Nordkorea.

CNN skrev i marts, at fødevaresituationen i Nordkorea er på det værste niveau siden en hungersnød i 1990'erne kostede mellem 600.000 og en million nordkoreanere livet.

Handelsdata, satellitbilleder og vurderinger fra FN og sydkoreanske myndigheder viste da, at fødevareforsyningen var "under den mængde, der skal til for at imødegå minimale menneskelige behov".

Nordkoreanere, som BBC citerer torsdag, beretter om familier i ekstrem nød. Blandt andet beskrives en familie, hvor børn holdt deres syge mor i live ved at tigge om mad, men at de nu er døde alle tre.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: North Korean youth group donates rocket launchers to military - media
    Det svirrer med rygter om ekstrem mangel på fødevarer i Nordkorea. Her poserer den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, sammen med en børneorganisation fra det regerende arbejderparti i Pyongyang. (Arkivfoto). Foto: Kcna/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand