Annonce
Udland

Klager vælter ind over tilsyn efter nye persondataregler

Hidtil har de mange klager blot resulteret i tre bøder. Den største er kommet fra det franske datatilsyn, som har givet Google en bøde på 50 millioner euro, over 370 millioner kroner, for at have brudt EU's regler for databeskyttelse. (Genrefoto). Foto: Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix

95.000 europæere har hidtil klaget over brud på de databeskyttelsesregler, som trådte i kraft i EU i maj 2018.

Borgerne i Europa er blevet opmærksomme på deres rettigheder, når det gælder databeskyttelse.

I hvert fald har 95.000 europæiske borgere klaget til deres nationale datatilsyn, siden EU's nye regler for databeskyttelse - også kendt som gdpr - trådte i kraft i maj.

Det oplyser EU-Kommissionen på baggrund af tal fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Fire EU-kommissærer udtrykker i en fælles erklæring forud for den årlige datasbeskyttelsesdag 28. januar tilfredshed med de mange klager.

- Vi er allerede begyndt at se de nye reglers positive virkninger. Borgerne er blevet mere bevidste om betydningen af databeskyttelse og deres rettigheder.

- De er begyndt at udøve disse rettigheder, og det kan de nationale datatilsyn nu se i deres daglige arbejde, hedder det i erklæringen.

De hyppigst indgivne klager drejer sig om telemarketing, salgsfremmende e-mails og videoovervågning.

EU's nye regler trådte i kraft 25. maj 2018. Reglerne skal sikre, at persondata bliver indsamlet og opbevaret uden risiko, og at det bliver gjort i tråd med særlige regler.

Hos Forbrugerrådet Tænk får de ikke flere henvendelser fra forbrugerne end tidligere. Men det har en helt naturlig årsag, vurderer seniorjurist Anette Høyrup.

- Det er ikke noget, vi er begyndt at mærke endnu. Jeg tror, at forbrugerne ved, at de skal en tur forbi datatilsynet, siger hun.

I hele 2018 modtog det danske datatilsyn 1918 klager. Tilsynet har ikke tal for, hvor mange af de klager der er indgivet, efter at de nye regler trådte i kraft i maj.

Anette Høyrup er enig i kommissærernes udlægning af betydningen af de mange klager.

- Det er et højt tal, så det tyder på, at forbrugerne er blevet klar over, at de har fået nogle bedre rettigheder.

Hidtil har de mange klager blot resulteret i tre bøder. Den største er kommet fra det franske datatilsyn, som har givet Google en bøde på 50 millioner euro, over 370 millioner kroner, for at have brudt EU's regler for databeskyttelse.

Men også det har formentlig en logisk forklaring, mener Anette Høyrup.

- De har ikke afgjort 95.000 sager allerede. Tre lyder umiddelbart som et lille tal, men jeg tror simpelthen, at det er, fordi sagerne ikke er færdigbehandlet, siger hun.

Hun forventer, at der nok skal komme flere bøder, i takt med at sagerne bliver behandlet.

  • FRANCE-US-INFORMATION-TECHNOLOGY-WEB-INTERNET-GOOGLE
    Hidtil har de mange klager blot resulteret i tre bøder. Den største er kommet fra det franske datatilsyn, som har givet Google en bøde på 50 millioner euro, over 370 millioner kroner, for at have brudt EU's regler for databeskyttelse. (Genrefoto). Foto: Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion