Annonce
Udland

Knap 4000 evakuerede i Norge under storm

Billede fra centrum af byen Hønefoss torsdag. (Arkivfoto). Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix
Oversvømmelser og jordskred betyder, at antallet af evakuerede i Norge torsdag er steget.

I Norge har antallet af evakuerede torsdag nået nye højder.

Her har i alt 3885 personer måttet forlade deres hjem på grund af oversvømmelser og jordskred fra stormen "Hans".

Det skriver NRK ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heraf er omkring 1000 personer fra Ål i det sydlige Norge, mens 1714 er evakueret fra byen Hønefoss.

Der gøres dog opmærksom på, at der er en vis usikkerhed forbundet med tallene, da nogle er flyttet hjem igen, mens andre er blevet evakueret.

Ifølge NTB var der onsdag 3000 evakuerede.

En af torsdagens evakueringer gælder flere adresser i boligområdet Vesterntangen i den østlige kommune Ringerike, hvor også Hønefoss ligger.

Blandt andet Røde Kors bistår med hjælp til disse evakueringer, skriver NRK.

I samme kommune måtte man torsdag lukke Kvernbergsundbroen, som er hovedforbindelsen over Storelva-floden. Det oplyste borgmester Kirsten Ørebråten til Dagbladet.

Det skete ifølge borgmesteren, fordi der var en sprække.

Kort tid efter blev der dog genåbnet for trafik på broen, da der var tale om en gammel skade, skriver Dagbladet.

Direktoratet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i en redningsindsats indsat flere helikoptere.

Beredskabet tæller 12 helikoptere, og derudover er politiet og det norske forsvars egne helikoptere også aktiveret.

I byen Nesbyen, som også ligger i den sydlige del af landet, er omkring 200 personer ifølge NTB endt isoleret som følge af stormen. Det skyldes, at veje flere steder er blevet ødelagt.

Her har kommunen udsendt en SMS, hvor de tilbyder hjælp til indkøb.

- Det er en kaotisk situation. Vi ved ikke, om alle har mad. Der bor nogle ældre mennesker. Vi har prøvet at ringe til mange, men vi ved ikke, om vi er nået ud til alle, udtaler borgmester i kommunen Tore Naradset til NTB.

På grund af udfordringer med mobilmaster i området er det ikke muligt for kommunen at få et præcist overblik, lyder det.

Forsikringsselskaber i Norge har i forbindelse med stormen meldt om tusindvis af skader.

Tidligere torsdag oplyste forsikringsselskabet Gjensidige ifølge NTB, at der denne uge er modtaget 1280 skademeldinger efter stormen.

De fleste af disse kommer fra sydøstlige kommuner.

Fra Tryg Forsikring lyder tallet på 610, mens forsikringsselskabet If har fået mere end 800, skriver NTB.

/ritzau/

  • Stormen Hans
    Billede fra centrum af byen Hønefoss torsdag. (Arkivfoto). Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til