Annonce
Udland

Kobe Bryants enke lægger sag an mod helikopterfirma

Meldingen om søgsmålet kommer samme dag som en mindehøjtidelighed for Kobe Bryant og Gianna. Ved højtideligheden holdt Vanessa Bryant en lang, tårevædet tale. Foto: Lucy Nicholson/Reuters

Pilot manglede "almindelig omhu", hedder det i Vanessa Bryants søgsmål mod helikopterfirma.

Der gik et chok igennem den amerikanske sportsverden, da basketballstjernen Kobe Bryant og hans 13-årige datter, Gianna, blev dræbt i et helikopterstyrt for cirka en måned siden.

Og styrtet, hvor alle ni om bord blev dræbt, skal have konsekvenser for helikopterfirmaet, hvis helikopter Kobe Bryant og datteren var med.

Det er Kobe Bryants efterladte kone, Vanessa Bryant, kommet frem til.

Hun har mandag lagt sag an mod helikopterfirmaet, som hedder Island Express Helicopters.

Det skriver Los Angeles Times.

Ifølge søgsmålet er det piloten, Ara Zobayan, som også døde i styrtet, der var skyld i ulykken.

Han manglede "almindelig omhu", da han fløj helikopteren, hedder det i søgsmålet.

Bryants og de øvrige passagerers død er en direkte konsekvens af Zobayans "uagtsomme adfærd". Det gør helikopterfirmaet "indirekte ansvarlig i alle henseender", lyder det videre ifølge Los Angeles Times.

Meldingen om søgsmålet kommer samme dag som en mindehøjtidelighed for Kobe Bryant og Gianna. Ved højtideligheden holdt Vanessa Bryant en lang, tårevædet tale.

En rapport fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, har vist, at piloten før styrtet havde fået en reprimande for sin flyvning.

Ifølge rapporten trodsede Ara Zobayan ordrer om ikke at flyve igennem et travlt luftrum nær Los Angeles' internationale lufthavn i maj 2015.

Ordren om at blive på jorden var givet, da vejrforholdene havde reduceret sigtbarheden til et kritisk niveau, lyder det i rapporten.

Og den samme pilot forulykkede altså 26. januar 2020 med Kobe Bryant og hans datter om bord, blot 40 minutter efter at helikopteren var lettet.

Det er endnu ikke klart, om Zobayan overholdt luftfartsreglerne forud for styrtet 26. januar.

Det er tidligere blevet slået fast, at tekniske motorfejl ikke var årsag til helikopterstyrtet.

Helikopteren af typen Sikorsky S-76B brød i brand, da den ramte bjergsiden.

Kobe Bryant var i sin aktive karriere hos Los Angeles Lakers en af de største sportsstjerner i USA, og han regnes for en af de bedste spillere i NBA gennem tiderne.

Han var sammen med de øvrige passagerer i helikopteren på vej til en ungdomsturnering i basketball, da tragedien indtraf.

Link til artiklen på LA Times'' hjemmeside
  • Public memorial for NBA great Kobe Bryant, his daughter Gianna and seven others killed in a helicopter crash om January 26, at the Staples Center in Los Angeles, California
    Meldingen om søgsmålet kommer samme dag som en mindehøjtidelighed for Kobe Bryant og Gianna. Ved højtideligheden holdt Vanessa Bryant en lang, tårevædet tale. Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen