Annonce
Udland

Konservativt parti størst i Spanien: Svære forhandlinger venter

Pedro Sanchez fra Socialistpartiet har været premierminister i Spanien siden 2018. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Selv om Partido Popular (PP) bliver det største parti, er der udsigt til svære regeringsforhandlinger.

Leder af det konservative parti Partido Popular (PP) Alberto Nunez Feijoo har natten til mandag erklæret valgsejr i Spanien.

Med 99 procent af stemmerne talt op står partiet til at blive det største, skriver nyhedsbureauet AFP. Partiet får 136 mandater. Det er en solid fremgang på hele 47 mandater mere end ved forrige valg i november 2019.

- Som repræsentant for det parti, der har fået flest mandater, mener jeg, det er min pligt at forsøge at danne en regering, siger Alberto Nunez Feijoo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et flertal kræver mindst 176 af de 350 pladser i parlamentets underhus.

Alberto Nunez Feijoo og hans parti skal derfor hente opbakning fra den øvrige højrefløj for at kunne danne regering. Nærmere bestemt er det højrefløjspartiet Vox og dets mandater, der er interessante for PP.

Men de to partier står ikke til at kunne samle de nødvendige 176 mandater, da Vox er gået 19 mandater tilbage i forhold til valget i 2019 og har fået 33 mandater. Det giver de to partier 169 plader i underhuset.

På den baggrund konstaterer Spaniens socialistiske premierminister, Pedro Sanchéz, at højrefløjen har fejlet.

Alberto Nunez Feijoos parti, PP, fik flest stemmer ved parlamentsvalget i Spanien, men kan ikke umiddelbart danne et flertal - heller ikke sammen med partiet Vox. Foto: Juan Medina/Reuters

- Den tilbageskuende blok, som ville tilbagerulle alle de fremskridt, vi har stået for de sidste fire år, har fejlet.

- Den regressive blok bestående af Partido Popular og Vox blev slået, siger Pedro Sanchéz fra Socialistpartiets (PSOE) hovedkvarter i Madrid.

PSOE har fået 122 mandater. Sumar, der ligger til venstre for PSOE, har ifølge den spanske avis El Pais fået 31 mandater.

Tilsammen har de to venstrefløjspartier dermed 153 mandater.

Da ingen af de to blokke kan danne et flertal på baggrund af stemmerne til de fire største partier, er der udsigt til svære regeringsforhandlinger.

Der er også valgt flere små midterpartier ind i parlamentet, men det er foreløbig uklart, hvem de vil støtte. Dog har premierminister Sanchez' parti, PSOE, reelt flere mulige alliancepartnere end PP, skriver AFP.

Pedro Sanchéz har været premierminister i Spanien de seneste fem år og har især bedre chancer end sin konservative rival for at få små separatistpartier fra Baskerlandet og Catalonien med i en eventuel regering.

Hvis det ikke lykkes nogen af fløjene at danne regering, bliver Spanien tvunget ud i et nyvalg.

Et sådan scenarie stod landet i i 2019.

/ritzau/AFP

  • SPAIN-POLITICS-ELECTIONS-PSOE
    Pedro Sanchez fra Socialistpartiet har været premierminister i Spanien siden 2018. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
  • General snap election in Spain
    Alberto Nunez Feijoos parti, PP, fik flest stemmer ved parlamentsvalget i Spanien, men kan ikke umiddelbart danne et flertal - heller ikke sammen med partiet Vox. Foto: Juan Medina/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t