Annonce
Udland

Korruptionsanklaget ekspræsident er anholdt i Brasilien

78-årige Michel Temer har adskillige gange bedyret sin uskyld i forbindelse med korruptionsanklager. (Arkivfoto.) Foto: Ueslei Marcelino/Reuters

Da Michel Temer forlod præsidentembedet, var han historisk upopulær. Nu er han blevet anholdt.

Brasiliens tidligere præsident Michel Temer er torsdag blevet anholdt i forbindelse med korruptionsundersøgelser.

Det bekræfter anklagere og Temers advokat over for nyhedsbureauet Reuters.

Også den tidligere minister for energi og minedrift Moreira Franco skal være blevet tilbageholdt.

Undersøgelsen af korruption går under navnet "Bilvask". Den begyndte i 2014.

Efterforskningen har allerede ført til flere anholdelser af politikere og forretningsmænd.

Anholdelsen af Temer er sket i sammenhæng med undersøgelser af korruption ved byggeriet af atomkraftværket "Angra 3" i Rio de Janeiro, skriver Reuters.

Arrestordren blev udstedt af af en føderal dommer i São Paulo, hvor Temer bor.

Det er også her, han er blevet anholdt. Det melder lokale medier ifølge flere nyhedsbureauer.

Temer, som tilhørte centrum-højre i brasiliansk politik, overdrog 1. januar præsidentembedet til Jair Bolsonaro.

Da Temer stoppede, var han landets mest upopulære leder nogensinde og stod over for en række anklager om korruption.

Flere af disse anklager var allerede blevet fremsat i løbet af hans embedsperiode, men blev blokeret af allierede i Brasiliens underhus.

Det kunne de, fordi den lovgivende forsamling skal godkende anklager mod en siddende præsident i Brasilien, skriver Reuters.

Anklagemyndigheden har tidligere anklaget Temer for at have modtaget bestikkelse i bytte for et præsidentielt dekret i 2017.

Dekretet tillod to havnevirksomheder at forlænge deres kontrakter i op mod 70 år.

Temer har flere gange erklæret sig uskyldig.

Brasiliens politiske system har de senere år lidt under en række problematiske sager.

Michel Temer overtog således præsidentposten 31. august 2016 efter Dilma Rousseff. Hun gik af efter at være blevet stillet for en rigsret. Det skete, fordi hun havde pyntet på statsbudgettet.

Efter anholdelsen af Temer har både den brasilianske valuta og toneangivende aktiemarkeder i landet taget et mindre dyk.

I Brasilien er der debat om større økonomiske reformer. De kan måske nu blive udsat, skriver Reuters.

  • Brazilian President Michel Temer speaks during a ceremony to sanction the law that regulates price differentiation, in Planalto Palace in Brasilia
    78-årige Michel Temer har adskillige gange bedyret sin uskyld i forbindelse med korruptionsanklager. (Arkivfoto.) Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes