Den amerikanske præsident, Barack Obama, blev flere gange afbrudt af en kvindelig modstander af USA's medvirken i diverse krige, da han torsdag aften dansk tid gjorde status over krigen mod international terrorisme.
- Kvindens stemme er værd af dvæle ved. Tydeligvis er jeg ikke enig med hende, sagde Obama, efter kvinden flere gange var blevet bedt om at sætte sig ved talen, der blev holdt på National Defense University i Washington.
- Hun lyttede ikke til det, jeg sagde. Men disse problemer kan ikke overstås med lethed, sagde Obama.
Med problemerne mente han blandt andet USA's brug af de førerløse fly, droner, og lukningen af Guantanamo, som han også kom ind på i talen.
Under talen tog Obama blandt andet skridt til lukke det omdiskuterede fængsel, der ligger på Cuba.
En fotograf fra nyhedsbureauet AFP identificerede afbryderen som Medea Benjamin, der er leder af "Code Pink", som er en anti-krigsgruppe.
Gruppen afbryder med jævne mellemrum taler, der bliver holdt af ministre og kongreshøringer.
/ritzau/AFP