Fem personer blev ramt af lavine ved Tromsö. En omkom.
En skiløber blev lørdag dræbt af en lavine i Fagerfjell nær Tromsö i Norge. En anden skiløber, der også blev begravet af lavinen, blev reddet, oplyser politiet i Tromsö.
Tre andre personer blev også udsat for sneskredet, men de blev ført velbeholdne væk fra stedet, siger en talsmand for politiet til det norske nyhedsbureau NTB.
/ritzau/NTB