Annonce
Udland

Leopard 2 kombinerer bevægelse, bevæbning og beskyttelse

Tyskland har onsdag givet grønt lys til, at Leopard 2-kampvogne kan blive eksporteret til Ukraine. Tyskland selv sender 14. (Arkivfoto). Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Danmark og Tyskland råder ifølge analytiker over verdens mest moderne kampvogne, de kan nu sendes til Ukraine.

Onsdag kom der forløsning på det pres, Tyskland den seneste tid har været under. Tyskerne har givet grønt lys til, at den efterspurgte Leopard 2-kampvogn kan blive sendt til Ukraine og sender selv 14.

Ukrainerne vil gerne have fat i kampvognen, fordi den kan være med til at bryde de russiske forsvarslinjer. Men de kan også bruges til forsvar, hvis Rusland i løbet af året laver en offensiv.

Den tyskproducerede tredjegenerations-kampvogn er særligt udbredt i NATO-landene, men mange lande har den, fortæller Kristian Lindhardt, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En kampvogn er helt grundlæggende defineret ved, at det er et køretøj med høj mobilitet, fordi den har bælter og en meget kraftig motor.

- Og så har den en meget stærk bevæbning - i dette tilfælde en 120 millimeter kanon. Og så har den en meget stor beskyttelse, fordi den er lavet af panser.

Ifølge Kristian Lindhardt er det Leopard 2's kombination af bevægelse på slagmarken, bestykningen, altså evnen til at kunne kæmpe, og beskyttelse, der er den store styrke.

Amerikanerne har - muligvis som led i at overtale tyskerne til at give tilladelse - lovet at sende nogle af deres Abrams-kampvogne.

Abrams er ifølge Kristian Lindhardt også tredjegenerations-kampvogne.

Men der er forskelle, fordi Abrams-kampvognene er ældre og ikke lige så opgraderede som de nyeste Leopard 2-kampvogne.

- Alle kampvogne er i princippet lige som en bil. Der er nogle, der kører i Opel, og så er der nogle, som kører i Jaguar.

- Så i princippet kan de det samme. Men der er også noget med, at en Opel kan være både ny og gammel, og det samme kan en Jaguar. Og så er der forskellige typer, siger han.

Selv om kanonerne på de to kampvogne i princippet er den samme, er der forskelle på både skydesystem og motor- I Abrams-kampvogne sider en turbinemotor, "der bruger en hulens masse brændstof".

Det er ikke et problem for amerikanerne, der har masser af brændstof tilgængeligt. Men det kan være et problem, hvis man ikke har samme logistiske set up, fortæller Kristian Lindhardt.

Oven i det kan det skabe yderligere logistiske udfordringer, at Leopard 2-kampvogne og Abrams-kampvogne ikke bruger samme reservedele. Det betyder, at personale skal uddannes til at håndtere begge typer kampvogne.

Danmarks kampvogne er den nyeste Leopard-kampvogn, kaldet 2 A7. Den er ifølge Kristian Lindhardt verdens mest moderne kampvogn. Ud over Danmark er det kun Tyskland, som råder over dem.

- Teknologien i Leopard 2 A7 er så avanceret, at jeg, der selv har kørt Leopard II A5 og er ansat i Forsvaret, ikke må kigge ind i tårnet.

- Så den er meget avanceret. Men det er jo op til politikerne, at træffe beslutningen om de danske kampvogne skal sendes til Ukraine eller ej.

/ritzau/

  • FILES-GERMANY-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-TANKS
    Tyskland har onsdag givet grønt lys til, at Leopard 2-kampvogne kan blive eksporteret til Ukraine. Tyskland selv sender 14. (Arkivfoto). Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t