Annonce
Udland

Libanons regering vil dulme befolkningens vrede med reformer

Hundredtusinder demonstrerer søndag i en række byer i Libanon i protest mod udbredt korruption, nye afgifter og regeringens manglende evne til at rette op på den økonomiske krise. Her er det demonstranter i centrum af hovedstaden, Beirut, som søndag var præget af det rød-hvide libanesiske flag. Foto: Patrick Baz/Ritzau Scanpix

Store demonstrationer præger Libanon igen. Regeringen lover at gå markant ned i løn og rette op på økonomien.

På et krisemøde søndag aften er Libanons premierminister, Saad al-Hariri, nået til enighed med andre regeringspartier om en reformpakke.

Det oplyser kilder i regeringen.

Pakken indeholder blandt andet forslag om at skære lønnen med 50 procent for ministre, parlamentarikere samt nuværende og tidligere præsidenter.

Tiltagene skal afhjælpe Libanons økonomiske krise og dæmpe de seneste dages protester.

Søndag er hundredtusinder af libanesere igen på gaden. Demonstrationerne er de største i årevis, og i løbet af ugen er de vokset dag for dag.

- Jeg er her, fordi jeg væmmes ved vores politikere. Intet fungerer. Dette er ikke en stat. Lønningerne er meget lave, og priserne er meget høje. Vi kan ikke engang finde arbejde længere, siger en af demonstranterne, den 32-årige indretningsarkitekt Cherine Shawa.

Stemningen ved demonstrationerne søndag var flere steder festlig. Unge og gamle dansede kædedans sammen på Beiruts centrale pladser, og alle landets trosretninger er repræsenteret blandt demonstranterne.

Libaneserne har fået nok af den økonomiske krise, der har bragt landet på randen af statsbankerot. Samtidig er der en generel opfattelse af, at politikerne er dybt korrupte.

Det, der blev dråben i bægeret for mange libanesere, var en foreslået afgift på lidt over en krone for et opkald foretaget i den udbredte app WhatsApp. Den afgift er nu opgivet igen, meddelte Libanons finansminister lørdag.

Protestbølgen har hurtigt udviklet sig til et krav om, at regeringen træder tilbage.

- Vi er her for at bede vores ledere gå af. Vi har mistet tilliden til dem, men vi håber, at disse demonstrationer vil medføre forandringer, siger en anden demonstrant, Hanan Takkouche.

- De er kommet for at fylde deres egne lommer. De er alle skurke og tyve, tilføjer hun.

Den reformpakke, der er opnået enighed om på regeringens krisemøde søndag aften, indeholder ikke flere nye afgifter, der rammer den almindelige befolkning, siger regeringskilderne.

Derimod er det planen, at bankerne skal bidrage med et samlet beløb svarende til omkring 22 milliarder kroner for at bringe budgetunderskuddet "tæt på nul", siger regeringskilderne.

Derudover skal der sættes hårdere ind mod korruption gennem ændringer i loven. Dertil kommer nye regler, der skal øge gennemsigtigheden i systemet.

Regeringen samles til møde igen mandag, hvor pakken ventes vedtaget.

  • LEBANON-POLITICS-DEMONSTRATION
    Hundredtusinder demonstrerer søndag i en række byer i Libanon i protest mod udbredt korruption, nye afgifter og regeringens manglende evne til at rette op på den økonomiske krise. Her er det demonstranter i centrum af hovedstaden, Beirut, som søndag var præget af det rød-hvide libanesiske flag. Foto: Patrick Baz/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt