Annonce
Udland

Libyens oprørere vinder terræn i Misrata

Oprørerne siger også, at de har indtaget byen Zareek, men den overordnede situation synes fastlåst.

Libyens oprørsbevægelse siger, at den har vundet terræn i byen Misrata, hvor Muammar Gaddafis styrker er drevet tilbage i byens østlige og vestlige dele og er omringet i lufthavnen.

Oprørerne siger også, at de har indtaget byen Zareek, som ligger omkring 25 kilometer vest for Misrata, men oplysningerne er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Misrata har været belejret af Gaddafis styrker i otte uger.

Byen har stor strategisk betydning, da det er den eneste by, som oprørerne kontrollerer i den vestlige del af Libyen. Nato gennemførte tirsdag omfattende bombardementer af mål i hovedstaden Tripoli.

Men iagttagere betegner den overordnede militære situation i Libyen som fastlåst. Tusinder er blevet dræbt i landet, som har omkring seks millioner indbyggere.

Gaddafi, som har været ved magten siden 1969, har ikke vist sig offentligt siden den 30. april, hvor hans yngste søn og tre af hans børnebørn blev dræbt under et Nato-luftangreb.

Nato har ødelagt over 30 mål i Misrata siden den 29. april, men Gaddafis styrker har vanskeliggjort alliancens indsats ved at opholde sig meget tæt på beboelsesområder.

- Gaddafis styrker er blevet ved med at bombardere Misratas indbyggere med langtrækkende artilleri, mortergranater og raketter, siger general Claudio Gabellini, som er med til at lede Natos Libyen-mission.

Krigen har tvunget titusinder til at flygte fra Libyen til lands eller til vands.

Et overfyldt fartøj med op mod 600 mennesker om bord forliste nær Tripoli i sidste uge. Antallet af omkomne er usikkert, men mange lig er set i vandet.

Inden ulykken er omkring 800 mennesker meldt savnet efter at have forsøgt at flygte over Middelhavet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen