Danmark kan måske nyde godt af de ændrede forhold, briterne søger i EU, mener udenrigsministeren.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) tøver med at anbefale briterne at lade sig inspirere af Danmarks særlige EU-løsning, der efter en folkeafstemning i 1992 førte til de fire danske EU-forbehold.
- Jeg ved ikke, om det er en vej, jeg har lyst til at anbefale. For jeg synes, vi har haft meget bøvl med de forbehold. Men det er ikke en diskussion, vi har haft, siger Lidegaard ved afslutningen af EU's østlige partnerskabstopmøde i Riga i Letland.
Den britiske premierminister, David Cameron, sagde på vej ind til mødet, at han ville benytte lejligheden til at tage hul på en debat med EU-partnerne om, hvordan Storbritannien kan forhandle sig til nye forhold i EU.
Cameron har efter sit genvalg i Storbritannien tidligere på måneden holdt fast i, at han senest i 2017 vil holde folkeafstemning om et ændret britisk forhold til EU.
Debatten har ikke kørt på den formelle del af mødet i Riga. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forlod Riga allerede torsdag aften, og udenrigsministeren har ikke deltaget i korridorsnakken med Cameron.
Men Lidegaard håber, at briternes krav også kan vise sig at være til gavn for Danmark. Så længe der ikke er tale om noget, der diskriminerer eller ødelægger den fri bevægelighed inden for EU.
- Men bortset fra det er vi selvfølgelig åbne. Og det kan jo også være, der er nogle af de ting, Storbritannien ønsker, som, vi fra dansk side ovenikøbet ville synes, var en god ting, siger ministeren.
Han nævner specifikt debatten om velfærdsydelser og spørgsmål om, hvordan lande uden euro stadig kan have indflydelse på europolitikken.
- Nogle af de områder, som briterne har rejst, kan vi fra dansk side godt se os selv i. Så det er ikke en umulig rejse. Men det bliver bombet og svært, siger Lidegaard, der dog ikke tror, Cameron kan få de øvrige lande med til at ændre EU's traktater.