Annonce
Udland

Lidegaard: Ukraines fremtid er delikat balancegang

Foto: Stringer /Scanpix

Den tilspidsede situation i Ukraine kan gå begge veje, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R), efter at Rusland advarer mod ukrainsk magtbrug i kølvandet på, at ukrainske styrker har anholdt 70 prorussiske "separatister" i den østlige del af landet.

Det siger udenrigsministeren kort før, han tager flyet videre mod Georgien efter et besøg i Moldova, hvor han har været for at vise opbakning til den EU-venlige regering.

- Det er en utrolig delikat balance. På den ene side skal Ukraine forsøge at holde ro i landet, men det må være en vurdering fra gang til gang, hvornår man skal gribe ind.

- Selvfølgelig skal man også være varsom med ikke at eskalere situationen, men på den anden side skal man også holde orden i gaden, siger han om bord på flyet til Ritzau.

De 70 personer, der er blevet anholdt i den østlige by Kharkiv i Ukraine, har deltaget i belejringen af en lokal regeringsbygning, lyder det fra Ukraines indenrigsminister Arsen Avakovs Facebookside.

Hvis Ukraine bruger magt over for prorussiske demonstranter, så kan det udvikle sig til borgerkrig, advarer den russiske regering.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry beskylder Rusland for at have sendt specialagenter ind i Ukraine for at "skabe kaos", som russerne vil bruge som påskud for yderligere militær intervention i den tidligere sovjetrepublik.

- Som alle andre holder jeg vejret i disse dage. Det er svært at få overblik over, om det er noget, der varer ved, og om det er orkestreret af Moskva.

- I min optik kan det gå den rigtige vej, så vi får nedsat en forhandlingsgruppe og begynder egentlige forhandlinger om en fredelig løsning i Ukraine.

- Men det kan stadig gå galt, hvis de spændinger, vi har set i Ukraine, udvikler sig til mere voldsomme ting, siger Lidegaard.

Det lyder samtidig fra Washington, at USA er klar til at indføre hårdere sanktioner mod Rusland.

USA og EU har i flere omgange indført sanktioner mod Rusland som følge af landets annektering af den ukrainske halvø Krim.

- Vi kan komme i den situation, at vi er nødt til at iværksætte de sanktioner, som vi har sagt, vi ville komme med, hvis Rusland er med til at optrappe situationen. Men jeg håber på det bedste, siger Lidegaard.

/ritzau/

  • Foto: Stringer /Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj