Et spørgeskema har været med til at koste 910 belarusere og 254 russere, der er bosat i Litauen, deres permanente opholdstilladelse.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Afgørelsen om at fratage opholdstilladelserne var baseret på en evaluering af deres offentlige og private informationer.
Herefter blev spørgeskemaets besvarelse taget med i afgørelsen.
Spørgeskemaet bad belarusiske og russiske statsborgere om at forholde sig til krigen i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen.
Regeringen vurderede derefter de over 1000 belarusere og russere som en trussel mod den nationale sikkerhed.
AP skriver, at de udviste stadig kan anke dommen. Ellers har de en måned til at forlade landet.
Hverken den russiske eller belarusiske regering har fredag eftermiddag reageret på sagen.
Den belarusiske oppositionsleder, Svetlana Tikhanouskaya, udtaler ifølge AP, at oppositionen har taget kontakt til de litauiske myndigheder.
Derudover vil oppositionen i Belarus forsøge at "forhindre et angreb på uskyldige mennesker, som ikke er associeret med regimet".
Udvisningerne sker under to måneder, efter at Litauens præsident, Gitanas Nauseda, krævede styrkelse af Natos østlige flanke.
Det kom i forlængelse af Wagner-gruppens væbnede oprør i Rusland, der endte med, at Wagner-lederen Jevgenij Prigozjin flygtede til Belarus.
Der bor omkring 56.000 belarusiske statsborgere og omkring 16.000 russiske statsborgere i Litauen.
Landet har en etnisk russisk minoritetsgruppe. Den dækker omkring fem procent af befolkningen i Litauen.
Da mange personer med etnisk russisk minoritetsbaggrund i Litauen er litauiske statsborgere, er de ikke blevet bedt om at besvare spørgeskemaet, skriver AP.
Litauen løsrev sig for over 30 år siden fra Sovjetunionen. Landet deler nu landegrænser med både Belarus og den russiske enklave Kaliningrad.
Litauens hovedstad, Vilnius, var tilbage i start juli værtsby for et Nato-topmøde. Her diskuterede Nato-landene Ukraines mulige Nato-medlemskab.
/ritzau/