EU's første budget efter Brexit står til at stige med milliarder. Løkke kræver lavere indbetalinger til EU.
Medlemslande står til at skulle grave dybt i statskasserne, hvis de skal leve op til et fortsat højt EU-budget trods Brexit.
Onsdagens udspil til næste langtidsbudget tager ikke højde for, at kun 27 medlemslande vil stå for indbetalinger til EU-kassen.
Sådan lyder det fra Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter.
- EU-Kommissionen har lige præsenteret et EU-budget på størrelse af 28 medlemslande. Men vi er kun 27 medlemslande til at finansiere det. Et mindre EU bør betyde et mindre budget, skriver statsministeren.
Ifølge udspillet skal medlemslandenes EU-kontingent i perioden 2021-2028 stige fra 1,0 procent af medlemslandenes samlede bruttonationalindkomst til 1,11 procent.
Det lægger op til et samlet budget på 1279 milliarder euro målt i løbende priser over den syvårige periode. Det svarer til omkring 9550 milliarder kroner.
Dette står i kontrast til seneste langtidsbudget for perioden 2014 frem til 2020, der har en ramme på knap 1000 milliarder euro.
Det nye budget vil af denne grund give Danmark en årlig ekstraregning på milliarder.
Jeppe Kofod, der er gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, opfordrer Kommissionen med præsident Jean Claude Juncker i spidsen til at "tage en tørn mere ved kuglerammen" i stedet for at bede Danmark om flere penge.
- Der er grundlæggende ikke brug for flere penge i EU-budgettet, men der er brug for, at man bruger de penge, man allerede har, langt mere fokuseret, siger Jeppe Kofod.
Kommissionen foreslår i samme ombæring, at samtlige rabatordninger udfases inden for fem år- herunder også den årlige danske milliardrabat.
Ifølge Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, betyder det, at Danmark vil betale for meget til EU-systemet.
- Rabatordningerne har sikret en ikke alt for urimelig byrdefordeling mellem EU-landene. Nu kommer lande, der i forvejen betaler, til at betale endnu mere til de lande, der i forvejen modtager, siger ordføreren.
Også Rina Ronja Kari, der medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, er utilfreds med Kommissionens udspil.
- EU burde forholde sig til virkeligheden efter Brexit og sænke budgettet, siger hun.
Kommissionens præsident, Jean Claude Juncker, kalder udspillet "ambitiøst" men "balanceret" og "fair for alle".