Hvis briterne ønsker mere tid til at forberede farvel, må de forklare, hvad de vil bruge tiden på, lyder det.
Juraen omkring det britiske farvel til EU er skruet sådan sammen, at datoen for skilsmissen kan udskydes. Men det skal i så fald ske på britisk initiativ.
Det forklarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at den britiske avis The Guardian har berettet, at EU skulle være klar til at udskyde datoen for brexit til juli.
Løkke advarer dog mod at spekulere i, hvad der skal ske, hvis det britiske underhus ved en afstemning tirsdag forkaster den skilsmisseaftale, som premierminister Theresa May har forhandlet på plads.
- Jeg og alle mine kolleger vil gøre det yderste for at undgå, at det her ender i den katastrofe, som et "hard brexit" vil være, siger Løkke, der mandag deltager i en konference hos Tænketanken Europa.
- Hvis man skal undgå et "hard brexit" ved udgangen af marts, vil det nemmeste være at godkende aftalen. Men ellers er det Storbritannien, der skal sige, at de har brug for mere tid.
- Så skulle det i givet fald være, fordi Storbritannien kunne sige, hvad den mere tid skal bruges til.
Løkke efterlyser, at de britiske politikere arbejder bedre sammen om, hvad der skal sættes i stedet for Mays skilsmisseaftale, hvis ikke den godkendes.
May har selv afvist alle spekulationer om, at brexit skal udsættes. Storbritannien forlader EU 29. marts, fastslår hun mandag.
Og den deadline er ikke bare en vigtig dato for briterne. Den danske regering arbejder også for at forberede den store samhandelspartners farvel. Blandt andet hvad angår told og forhold for britiske statsborgere i Danmark.
- Det her vil komme til at skabe bump og forsinkelser og barrierer. Men vi er så forberedt, som man kan være, siger Løkke.
Statsministeren påpeger i øvrigt, at de danske forbehold fylder 25 år i år. De står som et forbillede for, hvordan et land håndterer processen med at få forhandlet en aftale på plads med EU, mener Løkke.
Men særligt forsvarsforbeholdet er tiden løbet fra, mener han.
- Det ville klæde os at komme af med det, siger Løkke i sin tale ved konferencen hos Tænketanken Europa.
Men han erkender i nærmest samme åndedrag, at der ikke er flertal i Folketinget for at tage en folkeafstemning om forbeholdet.