Annonce
Udland

Lovforslag gør det muligt for kritisk USA at forbyde TikToks app

TikTok er som en trojansk hest for det kinesiske regime, siger amerikansk kongresmedlem, der vil sende lovforslag til afstemning. Loven vil gøre det muligt for præsident Joe Biden at forbyde det kinesiske sociale medie. Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix

TikTok er en potentiel risiko for nationen, siger Det Hvide Hus. Lovforslag vil muliggøre et forbud mod app.

Det Hvide Hus i Washington har igen beskrevet det kinesiske TikTok som en mulig trussel mod nationens sikkerhed.

Og i Kongressen tages der skridt til at vedtage en lov, der vil give præsident Joe Biden ret til at forbyde det sociale medie i USA.

Det Hvide Hus, hvor USA's præsident regerer fra, har forbudt de ansatte at bruge TikToks app.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sociale medie er ejet af selskabet ByteDance, som er hjemmehørende i Kina. TikTok benægter, at det bruger sin app til at spionere mod amerikanere.

På et pressemøde siger talskvinden for Det Hvide Hus, Karine Jean-Pierre, at appen "udgør et problem" og er blevet til en sag.

- Vi har nogle bekymringer om det, eftersom det relaterer til amerikaneres data, at det indsamler amerikaneres data, og at det er en potentiel sikkerhedsrisiko for nationen, siger hun.

TikToks app er overordentlig populær blandt børn og unge i USA, lige som den er i Danmark og andre steder i verden.

Lige før weekenden blev der præsenteret et lovforslag i Repræsentanternes Hus. Det vil gøre det muligt for præsident Biden at forbyde TikTok over hele USA.

Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus har stemt for lovforslaget med stemmerne 24 mod 16. Udvalgets formand, Michael McCaul, siger, at det nu skal sendes til afstemning i hele salen.

- TikTok er en moderne udgave af den trojanske hest (for Kinas kommunistparti, red.), som bliver brugt til at overvåge og udnytte amerikanernes personlige oplysninger, siger han.

Loven er først gyldig, når både Repræsentanternes Hus og Senatet har stemt for, og den er underskrevet af præsident Joe Biden.

/ritzau/dpa

  • FILES-US-INTERNET-TIKTOK-BEREAL
    TikTok er som en trojansk hest for det kinesiske regime, siger amerikansk kongresmedlem, der vil sende lovforslag til afstemning. Loven vil gøre det muligt for præsident Joe Biden at forbyde det kinesiske sociale medie. Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Guldborgsund

Claus og Villa Marina nærmer sig målstregen

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Annonce
Annonce
Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million