Annonce
Udland

Lovgivere er klar til at trække Johnson i retten om brexit

Premierminister Boris Johnson vil have valg og har indledt sin valgkamp. Men oppositionen gør klar til at stille ham for retten, hvis han ikke følger, hvad et flertal i parlamentet har besluttet om brexit. Foto: Pool/Reuters

Hvis premierminister ikke følger ny lov om britisk EU-udtræden, så risikerer han i værste fald fængsel.

Britiske lovgivere vil med en stævning presse domstolene til at gribe ind, hvis premierminister Boris Johnson forsøger at ignorere en lov, der vil tvinge ham til at få udsættelse for britisk udtræden af EU.

Det oplyser Labours leder, Jeremy Corbyn, lørdag ifølge Reuters.

En juridisk ekspert siger til avisen The Guardian, at Johnson risikerer at komme i fængsel, hvis han ikke følger den nye lov.

Den blev vedtaget tidligere på ugen, efter 21 konservative parlamentsmedlemmer brød med regeringspartiet og stemte sammen med oppositionen. De blev alle efterfølgende smidt ud af Det Konservative Parti.

Loven betyder, at Storbritannien skal bede EU om udsættelse med brexit, hvis der ikke er en aftale mellem EU og Storbritannien.

- Hvis premierministeren vælger ikke at efterleve Lov Nummer 6, så vil han kunne sanktioneres for foragt, og det ville logisk - og som sidste udvej - føre til fængsling. Men det er aldrig sket og vil ikke ske, siger Philippe Sands, der har rådgivet om sagen for Queens Counsel, som er bisidder for det officielle Storbritannien.

- Storbritannien er et retssamfund, så han vil efterleve det eller forlade sit embede, siger Sands.

Johnson sagde torsdag, at han hellere vil ligge død i en grøft, end at bede EU om udsættelse for brexit.

Han har svoret, at han vil trække Storbritannien ud af EU ved deadline 31. oktober, med eller uden en skilsmisseaftale med europæerne.

Flere politiske kommentatorer siger, at Johnson søger at styre direkte mod et brexit uden en aftale med EU. Han vil udskrive valg til 15. oktober, når parlamentet samles mandag. Inden forsamlingen sendes på fem ugers ufrivillig ferie.

Det har en samlet opposition meddelt, at de vil blokere. De vil have en aftale med EU

  • Britain''s Prime Minister Boris Johnson visits Darnford Farm in Darnford, Banchory near Aberdeen
    Premierminister Boris Johnson vil have valg og har indledt sin valgkamp. Men oppositionen gør klar til at stille ham for retten, hvis han ikke følger, hvad et flertal i parlamentet har besluttet om brexit. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg