Annonce
Udland

Madagascars præsident beholder magten ved boykottet valg

Andry Rajoelina, den siddende præsident i Madagascar, gør tegn til støtter under et vælgermøde i løbet af sin valgkamp. (Arkivfoto). Foto: AFP
Næsten alle oppositionskandidater opfordrede til boykot af valg, hvor præsident genvandt magten.

Madagascars præsident, Andry Rajoelina, er lørdag blevet genvalgt i første valgrunde.

Det oplyser landets valgkommission efter et valg, hvor næsten alle oppositionskandidater har opfordret til boykot.

49-årige Rajoelina opnåede 58,95 procent af stemmerne i den første valgrunde, som blev afviklet 16. november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var relativt lav valgdeltagelse. 10 ud af 12 oppositionskandidater har opfordret til boykot.

De har klaget over et "institutionelt kup", som ifølge dem har tilgodeset den siddende præsident i østaten ud for Afrikas sydøstkyst.

Rajoelina, som er tidligere borgmester i hovedstaden Antananarivo, beskyldes af rivaler for korruption samt at vende det blinde øje til, at landets naturressourcer er under pres.

- Hvilke resultater? Hvad for et valg?, står der i et fælles svar fra oppositionen på en henvendelse om en kommentar til Rajoelinas valgsejr.

- Vi vil ikke anerkende resultaterne af dette illegitime valg.

En af de kun to oppositionskandidater, der stillede op mod præsidenten, siger, at han vil gå til Madagascars højesteret og anmode om, at valgresultatet bliver annulleret.

- Jeg har indgivet to anmodninger om at annullere valgresultatet og om diskvalificering af Andry Rajoelina, siger Siteny Randrianasoloniaiko.

Oppositionen har endnu ikke meddelt, om den vil indgive en fælles klage over resultatet.

Imens siger Rajoelina, at vælgerne med ham har valgt "stabilitet".

Madagascar har været ramt af politisk uro, efter at flere medier i juni rapporterede, at Rajoelina var blevet fransk statsborger i 2014.

Præsidentens modstandere har sagt, at han som følge af landets lovgivning bør miste sit statsborgerskab i Madagascar og dermed også sin mulighed for at være statsoverhoved i landet.

I ugerne op til valget har oppositionen - heriblandt to tidligere præsidenter - næsten dagligt stået i spidsen for store protester. Mange af dem er blevet anset for at være uautoriserede. Flere er blevet opløst ved, at politiet har brugt tåregas.

Rajoelina blev i 2018 valgt som præsident. Han kom første gang til magten i 2009, hvor præsident Marc Ravalomanana blev smidt på porten ved et kup. Rajoelina trådte dog tilbage igen i 2014.

Madagascar er - på trods af en del naturressourcer samt en turismesektor drevet af øens unikke miljø - blandt verdens fattigste lande. Der bor knap 29 millioner mennesker i Madagascar.

/ritzau/AFP

  • FILES-MADAGASCAR-POLITICS-ELECTION-RAJOELINA
    Andry Rajoelina, den siddende præsident i Madagascar, gør tegn til støtter under et vælgermøde i løbet af sin valgkamp. (Arkivfoto). Foto: AFP
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt