Nordkoreas atomprøvesprængning er sandsynligvis sket under jorden, forklarer major ved Forsvaret.
Nordkorea gennemførte søndag endnu en prøvesprængning, der har fået verden til at bekymre sig over landets militære kapacitet.
Ifølge Nordkorea selv var der tale om en brintbombe, og er det tilfældet, så er der tale om en ekstremt voldsom prøvesprængning.
Det fortæller major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.
- Men med en brintbombe, der rykker Nordkorea op i superligaen, hvad angår bombestørrelser.
- For at beskrive det, skal man forstå, at man bruger en almindelig atombombe for at kunne sætte gang i en brintbombe, siger han.
Sydkoreas forsvarsministerium har mandag anslået, at den nordkoreanske atomprøvesprængning var på 50 kiloton.
Det skulle svare til, at den var fem gange mere kraftfuld end den bombe, som nordkoreanerne prøvesprængte i september sidste år - og tre gange kraftigere end Hiroshimabomben i 1945.
Der er dog ikke sporet nogen radioaktiv stråling i atmosfæren fra sprængningen.
Det kan ifølge Karsten Marrup skyldes, at prøvesprængningen er sket under jorden.
- Nogle atomvåben bliver testet, ved at man smider dem, som man ville have smidt dem i et virkeligt tilfælde.
- Det vil sige, at man tager en bombe, sætter den på en flyver og flyver den hen et sted, hvor man smider den.
- Men det lader til, at nordkoreanerne denne gang har gjort det, at de har lavet det, der hedder undergrundssprængning. Hvor de har detoneret et atomsprænghoved nede i jorden, siger han.
Ifølge eksperten minimerer man med en underjordisk prøvesprængning følgeskaderne for landets egen befolkning.
Samtidig er sprængningen mere hemmelig for nysgerrige blikke.
- Det er der god ræson i, hvis man helst ikke vil have, at der er nogen, der finder ud af, hvad man laver, siger Karsten Marrup.
Nordkoreas prøvesprængning har ført til en hasteindkaldelse i FN's Sikkerhedsråd, hvor der mandag holdes møde om nye sanktioner, som kan pålægges landet.