Annonce
Udland

Mali-bistand for en halv milliard blev misbrugt

Dansk bistand for over 500 millioner kroner til Mali er "i bedste fald" blevet misbrugt og endt i lommerne på stammeledere, embedsmænd og politikere, skriver Politiken.

- I værste fald har den internationale bistand direkte været med til at fremkalde konflikten i den nordlige del af Mali og det politiske kaos i hovedstaden, hedder det i en analyse fra Irin, et uafhængigt nyheds- og analysebureau under FN's kontor for humanitær bistand.

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) erkender, at den danske støtte blev misbrugt frem til militærkuppet i 2012, der fik Danmark og alle andre donorer til at standse bistanden til Mail.

Og han kan ikke udelukke, at de myndigheder, Danmark støttede, ligefrem samarbejdede med kriminelle netværk, der blandt andet står for kidnapninger og smugling af våben, narko og kvinder til prostitution.

- Det er helt sikkert, at de offentlige midler ikke er gået til udvikling af de fattige regioner i den nordlige del af landet, sagde udviklingsminister Mogens Jensen (S) til Politiken under et besøg i Mali for nylig med henvisning til støttekronernes egentlige sigte.

Trods de dårlige erfaringer har udviklingsministeren med opbakning i Folketinget fra blandt andet Venstre besluttet at genoptage den danske bistand direkte til centralregeringen i hovedstaden Bamako.

Ministeren forventer at støtte med omkring 175 millioner kroner om året i de kommende år.

Frankrig, den tidligere kolonimagt i Mali, er det eneste andet land, der også genoptager pengestrømmen.

Under besøget i Mali sagde Mogens Jensen, at hans "fornemmelse" var, at Malis regering mener "det alvorligt, når de siger, de vil gøre op med korruption. De virker meget faste i kødet".

Og selv om regeringen trådte tilbage i lørdags, står Mogens Jensen fast på støtten.

David Gressly, souschef for FN's operation i Mali, kan dog ikke dele Mogens Jensens optimisme:

- Præsidenten siger alt det rigtige om at gøre op med korruption. Og det er godt. Men jeg tvivler på, at de kan levere. Mit indtryk er, at korruptionen er så indgroet her, at det ikke bliver løst fra det ene år til det andet, siger han.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser